Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Holger Danske (sagnhelt)

Holger Danske er en dansk sagnhelt. Beretningerne om hans oprindelse findes i de tidlige europæiske kvad og heltedigte kendt som chansons de geste. Han optræder første gang i Rolandskvadet fra midten af det 11. århundrede som en af Karl den Stores riddere under navnet Oger le Danois.

Fra starten af 13. århundrede findes kvadet La Chevalerie d'Ogier de Danemarche hvor Holger Danske er titelpersonen (nu kaldet Ogier). I kvadet er han søn af den danske konge Gudfred og bliver udleveret til den franske kong Karl den Store som gidsel for freden. Da Gudfred bryder freden, skal Ogier dræbes, men Karl den Stores hofdamer beder indtrængende om, at hans liv blev skånet, fordi de godt kunne lide ham, og da han jo ikke er skyldig i sin fars handlinger, bliver han skånet. Senere i det 13. århundrede findes kvadet Les Enfances Ogier hvor Ogier portrætteres som en ærværdig ridder ved Karl den Stores hof, der i slutningen af kvadet fører den frankiske hær til sejr over saracenerne.

I nordisk litteratur dukker Holger Danske op i kvad inspireret af det franske, første gang i Karlemagnússaga under navnet Oddgeir danski.

Der findes flere vandrehistorier om ham, og han optræder (p.g.a. Rolandskvadet) som helt i det traditionelle marionetteater på Sicilien.

I romantikken genoplivedes historierne i en ny nationalromantisk udgave af bl.a. B.S. Ingemann: link til Kalliope

I vores tid har forfatteren Ebbe Kløvedal Reich brugt figuren i sine gendigtninger af danmarkshistorien.

Berømt er billedhuggeren H.P. Pedersen-Dans betonstatue opstillet i kasematterne på Kronborg. Den oprindelige gipsstatue kunne ikke tåle fugten. I virkeligheden var denne gipsfigur en kopi af den originale bronzestatue, der står ved Hotel Marienlyst i Helsingør, og dens placering i kasematterne var oprindeligt en hovsa-løsning.

Sagnet siger, at når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd.


Denne artikel var dagens artikel den 14. maj 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.