Dynamisk højttaler
En dynamisk højttaler.
Siden H.C. Ørsted opdagede at elektrisk strøm og magneter påvirker hinanden, har andre opdaget, at man kan anvende denne vekselvirkning til at lave lyd med. Et eksempel er den dynamiske højttaler.
Når strømmen skiftevis sendes den ene og så den anden vej igennem svingspolen (figur: Voice Coil) bliver denne skubbet ud og trukket ind som konsekvens af magnetens magnetfelt og strømmens retning. Svingspolen kan være lavet af lakisoleret kobbertråd eller aluminiumstråd viklet på pap eller slidset aluminiumsfolie. Svingspoleformen af aluminiumsfolie skal være slidset, så den ikke opfører sig som en kortsluttet spolevinding.
Centreringsskiven (figur: Spider) holder, ikke overraskende, membranen (figur: Cone) centreret. Svingspolen er limet fast på membranen. Derfor bliver svingspolens vibrationer overført til membranen, der via luften bliver bredt til vores ører.
Se også
Eksterne adresser
- 24/03/2001, Ing.dk: Danmarks glemte opfinder I USA er han kendt som den danske Edison, der opfandt den trådløse telefon og højttaleren. Herhjemme var Peter L. Jensen blot søn af lodsen på Falster. Citat: "...Ikke mange tænker på opfinder Peter Laurids Jensen, når musikken brager ud af stereoanlæggets højttalere. Men det var faktisk den danske ingeniør, der i 1915 opfandt den første højttaler:..."
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.