Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Her er dit liv, JoakimHer er dit liv, Joakim er en tegneserie af Don Rosa om Joakim von And. Serien er på 209 sider og følger de største begivenheder i Joakims liv mellem 1867 og 1947. Tegneserien giver også information om mange andre figurer relateret til Joakim von And – både familiært og på anden vis. Den er både skrevet og tegnet af Don Rosa, som altid har været fascineret af Onkel Joakim.Da Rosa i 1991 begyndte at skrive og tegne på den serie, der skulle fortælle den rige ands livshistorie, hentede han alle sine oplysninger om Joakim (det han kalder Barksian facts) fra Carl Barks' historier. Hvis Onkel Joakim i en af Carl Barks' historier fremsagde en bemærkning om sin ungdom, så uddybes den med stor sikkerhed et eller andet sted i denne serie. Serien udkom delvist i Anders And & Co; og delvist som tillæg til bladet, og den blev i 1997 samlet i én stor bog, "Joakim von And – Her er dit liv", i anledning af Joakim von Ands 50 års jubilæum. For fans af Disney-tegneren Don Rosa, er bogen prikken over i'et i ens samling. Da den udkom, blev den revet væk fra hylderne, og i dag skal man være meget heldig for at få fat i et eksemplar af bogen. Hvis man endelig får fat i et, skal man være forberedt på at skulle betale en pæn sum penge for det. Bogen er på 272 sider og består af 12 kapitler samt yderst grundige forord (også skrevet af Don Rosa); et til bogen og et til hvert kapitel. Der er en forsideillustration til hvert kapitel, og der er selvfølgelig også gemt en D.U.C.K.-dedikation på forsiden og en i hvert indledningsbillede. Hvis du har svært ved at finde D.U.C.K. dedikationerne, kan du få hjælp til at finde dem i forordet.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |