Heisenbergs usikkerhedsprincipHeisenbergs usikkerhedsprincip er opkaldt efter Werner Heisenberg, som satte en formel på en overraskende egenskab ved kvantemekanikken: Hvis man måler en partikels position med meget stor nøjagtighed, kan man ikke samtidig kende partiklens bevægelsesmængde (groft sagt: hastighed) med stor nøjagtighed.
Noget tilsvarende gør sig gældende for tid og energi: bestemmer man tiden for en subatomar begivenhed meget nøje, stiger måleusikkerheden omkring samme partikels "energi-beholdning". Plancks konstant er temmelig lille, så i vores dagligdag oplever vi slet ikke denne virkning. Men for elementarpartikler er den temmelig væsentlig: for eksempel udvirkes de kræfter, der holder elementarpartiklerne i en atomkerne sammen af såkaldte virtuelle partikler, som kun kan eksistere i kraft af Heisenbergs usikkerhedsprincip. En anvendelse af Heisenbergs usikkerhedsprincip er blandt andet argumentationen for, at man ikke kan opnå en temperatur på 0 K, også kaldet det absolutte nulpunkt. Det, at man ikke kan opnå 0 K, kaldes undertiden også for termodynamikkens 3. lov i fysikkens verden. Konsekvensen af 0 K ville være, at al bevægelse af elementarpartiklerne ville ophøre - således også elektronens bevægelse omkring atomkernen. Det ville betyde, at man kunne fastslå den præcise position af elektronen, samt dens impuls eller bevægelsesmængde uendeligt præcist. Det ville betyde, at uligheden ikke ville stemme, og det ville altså være et brud på usikkerhedsprincippet, som ikke kan forekomme.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |