Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Have-Aralie (Aralia elata)

Have-Aralie

{}
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Araliaceae (Vedbend-familien)
Slægt: Aralia (Aralie)
Have-Aralie er en stor, løvfældende busk med stift opret vækstform. Kronen består af nogle få, stive hovedgrene, der er meget lidt forgrenede. Barken er først lysegrå til brun, senere mørkegrå. Alle stammer og grene er tæt besat med tynde, stive torne. Bladarrene er meget brede og når næsten rundt om de unge skud. Knopperne sidder spredt, omsluttet af bladfoden. De er bitte små og nærmest prikformede. Bladene er meget store (op til 1 m lange) og dobbelt fjersnitdelte med ægformede småblade, der har tandet bladrand. Ved hver forgrening findes et par torne. Oversiden er mørkegrøn og glat, mens undersiden er lyst blågrøn. Bladstilkene er stribede af langsgående korkporer. Høstfarven er gul. Blomsterne er bittesmå, men sidder rigtigt mange sammen i store, åbne halvskærme ved skudspidserne. Frugterne er små, sorte bær.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af nogle krybende jordstængler, der bærer lodrette skud og tykke, fladt udbredte rødder. Planten sætter mange rodskud, hvis toppen ødelægges. Hele planten indeholder opstammende stoffer, og udtræk af barken anvendes som ginseng-erstatning!

Størrelse:
5 x 3 m (25 x 15 cm/år), bredden dog betydeligt større, hvis rodskud medregnes!

Hjemsted:
Have-Aralie gror som krat og i skovbryn på næringsrig, varm og fugtig jord i Østasien (Japan, Korea, Manchuriet og Østsibirien), hvor den vokser sammen med bl.a. Prunus mackii, Betula ermanii, Kamæleonbusk (Actinidia kolomikta), Ild-Løn (Acer ginnala), Larix gmelinii, Vitis amurensis, Japansk Iris (Iris kaempferi), Hvid Fredløs (Lysimachia clethroides), Kurvebregne (Matteuccia struthiopteris) og Silkepæon.

Kilde

  • Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.