Handling i moralsk lys
I ordet handling ligger der et element af beslutning. Kun mennesker handler, mens dyr bare gør eller udfører noget. Omvendt er det også karakteristisk, at vi netop søger at undgå ordet handling, når vi vil understrege fraværet af en forudgående beslutning: "Jeg gjorde det bare!" eller "Det skete bare sådan, uden at jeg nåede at tænke..."
Hvis man anerkender, at der ligger en beslutning bag enhver handling, så må man også vedstå et moralsk ansvar for handlingen. Man kan ikke stille løven til regnskab for, at den slog gnuen ihjel, men man kan kræve af jægeren, at han kan begrunde sit drab. I sin yderste konsekvens er det vel netop dette argument, der ligger bag syndefaldsmyten: Når du har spist af kundskabens træ og er blevet dig dine handlinger bevidst, så tæller det moralske taxameter, og du har selv dømt dig ud af Paradisets Have.
Handling i sprogfilosofisk lys
En anden dimension i ordet handling er dets tætte sammenhæng med sprogets udsagnsord. Det må nødvendigvis påvirke de talende - argumenterer nogle sprogfilosoffer -, hvis de lever i sprogområder, hvor al tænkning formuleres i sætninger, der forstår begivenheder ud fra mønstret:
handlende subjekt (grundled) --> handlingsbeskrivelse (udsagnsled) --> ændret objekt (genstandsled)
Her ses grundleddet som det, der driver handlingen igennem, det er den bevægende kraft. De fleste 