|  | Halleys kometHalleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
		
 
SammensætningMålinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et højt indhold af kulstof.  Af det materiale som afgives fra kometen består 80% af vand, 10% af kulstof og 2,5% af en blandning af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder. 
Materiale fra kometen forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober. 
ForhistorieEfter at have indset at komten der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag) konkluderede Halley at alle tre kometer var eet og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år.
Efter en grov beregning af den påvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltrækning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Halleys forudsigelse af kometens tilbagevenden viste sig at være korrekt, skønt den først blev set den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom og at det ikke passerede igennem perihelium førend marts 1759. Dette skyldes at tiltrækningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742. 
Halleus beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædender i historien:
 Da kometen blev opserveret i 1456 passerede den så tæt på jorden, at dens hale dækkede 60&de; af himlen.
I 1066 antog man komten for et varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet og i de bevarede fortegnelser angives at de var fire gange så stor som Venus og have lyst svarende til en fjerdedel af månens lys.
Ifølge beregninger passerede Halleys komet så tæt som 0,03 AE (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i år 837.
Der er teorier om at det er Halleys komet i år 12 f.Kr gav inspiration til stjernen over Bethlehem. Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Bethlemhem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
Historiske optegnelser viser at kinesiske atronomer observerede kometen i 240 f.Kr og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr. Observationer af kometen efter 240 f.Kr er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.
 Nyere historieKometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986.
Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da jorden passerede igennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde. 
Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen var ikke nær så klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen. Tilgengæld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer på nært hold. Der blev sendt flere sonder af sted: Giotto sonden bygget af Den Europæiske Rumorganisation passerede tæt forbi kometen. Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og |Sakigake. 
Halleys næste passage vil ske i 2061. 
Datoer for genkomsterHalleys komet er nærmest solen på følgende datoer. Det er sædvaneligvis synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks. 
| 240 f.Kr
164 f.Kr
August 87 f.Kr
Oktober 12 f.Kr
Januar 66
Marts 141
Maj 218
April 295
 | Februar 374
Juni 451
September 530
Marts 607
Oktober 684
Maj 760
Februar 837
Juli 912
 |  | 27 Oktober 1607
15 September 1682
13 Marts 1759
16 November 1835
20 April 1910
9 Februar 1986
28 Juli 2061
27 Marts 2134
 | 
 
Eksterne links
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
 |  
 
 |