Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
HættemågeTilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, krybdyr, dinosaurer, fugl, mågevadefugle.
Hættemågen (Larus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge. Den er endvidere udbredt i resten af Europa, Asien og i kystegne i det østlige Canada. Hovedparten af bestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren, men enkelte af hættemågerne er standfugle. De danske hættemåger trækker i juli typisk til Vesteuropa (enkelte helt til Nordafrika) for at fælde og overvintre. Hættemågen lever ved stranden, sumpe, strandenge og søerer. Herudover trækker de også ud til til kysten og byområder når yngletiden er overstået.
Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt. Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle. Ternen kan ligne den lidt, men ternen har en sort hætte, og er slankere.
Man kan ofte se en flok af hættemåger følge efter ploven når landmanden om efteråret pløjer sine marker.
Mågen er kønsmoden som 2-årig. Hættemågerne kan være meget larmende, især når de befinder sig i deres kolonier. De har et meget karakteristisk "kree-ar" kald.
Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod rovdyr, de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker er nu en meget sjælden dansk ynglefugl. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland. Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af deres produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne. En anden trussel mod hættemågen kan være rotter. Rotterne spiser æggene og de små unger. De kan endvidere også bide de voksne fugle ihjel. Hættemågen er - i Danmark - totalfredet.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |