Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Hættemåge

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, krybdyr, dinosaurer, fugl, mågevadefugle.

Hættemåge
Klassifikation:
Art:
Larus ridibundus

Hættemågen (Larus ridibundus) er Danmarks mest almindelige måge. Den er endvidere udbredt i resten af Europa, Asien og i kystegne i det østlige Canada. Hovedparten af bestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren, men enkelte af hættemågerne er standfugle. De danske hættemåger trækker i juli typisk til Vesteuropa (enkelte helt til Nordafrika) for at fælde og overvintre.

Hættemågen lever ved stranden, sumpe, strandenge og søerer. Herudover trækker de også ud til til kysten og byområder når yngletiden er overstået.

Udseende

Hættemågen er 38 centimeter fra næb til halespids, og dermed en lille måge. Den ånder gennem næseborene, der sidder lige ved roden af næbbet. Den har fået sit navn efter sin karakteristiske chokoladebrune hætte. Hætten har den dog alene om sommeren (yngledragt). Om vinteren er hovedet hvidt med en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragten til sommerdragten sker gradvist startende fra slutningen af februar. Kroppen er lys grå. Næbbet er rødbrunt og fødderne mørkerøde. Bagkanten på vingen er sort og forkanten hvid.

Æggene er grågrønne eller olivenbrune. De kan være plettet med askegråt eller mørkebrunt.

Hættemågen er nem at kende i forhold til andre fugle. Ternen kan ligne den lidt, men ternen har en sort hætte, og er slankere.

Fødevalg

Hættemågen lever af insekter, småfisk, ådsler, orme, snegle, muslinger og affald. Den spiser fisk og den fanger dem ved først at kigge ned i vandet for at få øje på fiskene, så flyver den lige i overfladen, når den får øje på en fisk, flyver den lidt op i luften og tager "tilløb". Til sidst styrtdykker den ned i vandet. Den fanger for det meste noget i første forsøg, for den har en god teknik.

Man kan ofte se en flok af hættemåger følge efter ploven når landmanden om efteråret pløjer sine marker.

Adfærd

Hættemågerne samler sig i store kolonier når de skal yngle. Der kan være helt op til 25.000 hættemåger i en enkelt koloni. I kolonien påbegynder de redebygningen cirka sidst i april, begyndelsen af maj. Hver hættemågepar lægger cirka 3 æg, og disse udruges sidst i maj måned. Omtrent 4-5 uger herefter er ungerne flyvefærdige. Både hannen og hunner er med til at ruge og fordre ungerne.

Mågen er kønsmoden som 2-årig.

Hættemågerne kan være meget larmende, især når de befinder sig i deres kolonier. De har et meget karakteristisk "kree-ar" kald.

Trusler

Bestanden i Danmark blev i 1960'erne opgjort til cirka 400.000 par. Efterfølgende er denne bestand faldet kraftigt. Et lignende fald er set i Sverige (halvering af bestanden).

Nedgangen i hættemågebestanden har også medført en nedgang i bestanden af andre fugle, specielt vandfugle, der har behov for den beskyttelse mod rovdyr, de kan opnå ved at befinde sig i en hættemågekoloni. Sorthalset lappedykker er nu en meget sjælden dansk ynglefugl. Andre arter som nyder godt af hættemågernes kolonier er splitterne, troldand, grågås og taffeland.

Nedgangen i de senere år skyldes specielt landbrugets omlægning af deres produktion med en større grad af vinterafgrøder. Dette er med til at formindske hættemågens fødeudvalg i forårsmånederne.

En anden trussel mod hættemågen kan være rotter. Rotterne spiser æggene og de små unger. De kan endvidere også bide de voksne fugle ihjel.

Hættemågen er - i Danmark - totalfredet.

Kilder/Henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 30. september 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.