Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Grøn (symbolik)Grøn farves symbolik. Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve. Det er hjertesidens farve. Den symboliserer tøbrud, genskabelse og genfødsel.Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende, menneskelig, kontemplationens og opstandelsesforventningens farve. Det er de udvalgtes farve. I folkesproget kan den også symbolisere umodenhed, en grønskolling. Grøn betyder fri bane. I middelalderens kunst kunne grøn have negativ betydning og være djævelens farve, fx som dæmonernes grønne øjne. I Kina kan grøn symbolisere døden. I kinesisk tradition er grøn og hvid modsætningspar, dualiteterne. Den grønne drage i den kinesisk alkymi symboliserer urprincipper, yin. I europæisk alkymi symboliserer den grønne drage eller løve, opløsningsmidlet, kongevandet aqua regia. I islam er grøn profetens farve. I reformationen i 1500-tallet var grøn protestantismens farve. I nogle billedsymboler kan grøn symbolisere Mercurius (kviksølv). Kristi kors afbildes ofte som grønt som symbol på håb og frelse, og gralen er smaragdgrøn, ligesom verdensdommerens trone er grøn jaspis. Evangelisten Johannes afbildes ofte med grøn kappe. I kirken er grøn den liturgiske farve i helligtrekongers- samt trinitatistiden, hvor evangelieteksterne handler om Jesu barndom og opvækst. Hjerte-chakraets farve er grønt (der dog også sommetider kan være lyserød), der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet, vækst. For okkultister spiller det grønne lys en særlig rolle. Umådelige mængder af grønt i en drøm, kan betyde oversvømmelse af negative naturmagter. Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |