Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Grenen



Grenen


Sandormen kører turister helt ud på spidsen af grenen,
hvor man kan stå med en fod i hvert sit hav.

Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde, der er Danmarks nordligste punkt. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige.

Ved Grenen mødes to have - Vesterhavet og Kattegat, og det kan ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldsomme strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt og forbundet med livsfare at bade der. Man kan dog godt soppe og prøve at stå med en fod i Vesterhavet og en fod i Kattegat.

Grenen er et utroligt smukt og populært udflugtsmål, mange turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids, mange er fragtet derud med den populære Sandorm - traktorer med passagervogne, der kører i pendulfart fra parkeringspladsen ved Grenen kunstmuseum til Grenens yderste spids.

Skagens Odde og Grenen er dog ikke kun populære blandt turister. Rovfugle flokkes her i træktiden om foråret. Stedet er Nordeuropas bedste observationssted for rovfugle under forårstrækket. Rovfuglene er svæveflyvere, der udnytter opvinde, der kun dannes over land. De krydser derfor helst ikke store strækninger af åbent vand, og fuglene, der kommer sydfra bliver derfor ledt langs kysterne hele vejen op til odden, hvor de flokkes før de krydser Kattegat de 65 kilometer over til Sverige, på vej op mod ynglepladserne nordpå. Der ses flest rovfugle på odden, hvis vinden er i sydøst. Ved vestenvind bliver fuglene presset længere østpå og vælger da en rute over Fyn og Sjælland istedet.

Henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.