Grauballemanden
Grauballemanden er det mest velbevarede moselig i verden. Han blev fundet i en mose nær Grauballe ved Silkeborg under tørvegravning den 26. april 1952. Han lå kun ca. en meter under overfladen og blev fundet ved at en tørvegraver, Tage Busk Sørensen, kom til at stikke sin skovl i hans ene skulderblad. Tørvegraveren kunne mærke det ikke var en trærod han havde ramt og undersøgte sagen nærmere. Frem fra tørven dukkede et moselig op, fantastisk velbevaret trods sin høje alder. Tørvegraverne kontaktede herefter professor P.V. Glob, og det blev ham der forestod udgravningen og det senere arbejde med Grauballemanden, som moseliget blev døbt. Ifølge den nylig opfundne kulstof 14-datering blev han bestemt til at være fra omkring 290 f.Kr., hvilket placerer ham i jernalderen. Grauballemanden er så velbevaret, at hår, negle og skægstubbe er bevaret. Selv hans fingeraftryk kunne registreres og var lige så fine og tydelige som en levendes. Håret er kraftigt og rødblond, men farven skyldes hans ophold i mosen, og hans oprindelige hårfarve er svær at fastslå, men der gættes på mørkeblond eller mørk. Grauballemanden døde da han fik skåret halsen over. Et stort snit går fra det ene øre til det andet og vidner om en voldsom død. Forskere er uenige om hvorvidt han blev dræbt som en afstraffelse eller en ofring. Ud over snittet har han brud på kraniet og på det højre skinneben. Han lå på maven i mosen, med det højre ben bøjet og den højre arm vredet tilbage. Han er noget deform, da trykket fra jordlagene har mast ham lidt. Der er ingen spor efter beklædning, smykker eller andre personlige sager.
Efter nye undersøgelser er han bl.a. blevet CT-scannet, MR-scannet og DNAundersøgt, og en 3D-model er opbygget. Man har herudfra rekonstrueret hans ansigt. Undersøgelserne var så grundige at man har kunnet fastslå mange detaljer om ham. F.eks. at han fik klippet håret regelmæssigt, da hårspidserne var jævnt afskåret. Han havde barberet sig ca. 3 uger inden han blev dræbt, hans sidste måltid bestod af flere forskellige kornarter, bl.a. byg, emmerhvede og havre, samt frø fra over 60 forskellige andre urter og græsser. Han havde begyndende leddegigt og tandrodsbetændelse, men var ellers en rask yngre mand på omkring 30 år.
Grunden til at Grauballemanden er så velbevaret er de helt særlige kemiske processer i en tørvemose, der faktisk garver organisk materiale. Da han blev gravet op var han næsten færdiggarvet. Han blev lagt til udstilling for offentligheden en kort tid, hvor der blev holdt nøje øje med hans tilstand. En yderligere behandling derefter af konservator Lange-Kornbak med egebarkudtræk konserverede ham færdigt i løbet af 18 måneder. Nu ligger han på Moesgård Museum ved Århus. Han har fået sit eget lille rum på museet, med en indledende udstilling om ofringer i tørvemoser, bl.a. med fundet af offerbrønden i Smederup mose i 1942.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |