Gorm den Engelske

Kvalitetssikring Denne side bør bringes til at stemme med Wikipedias standard iflg. Wikipedia:QA

Gorm den Engelske var måske den samme som den fornemme Gudrum, som sammen med en gruppe danskere fra Danelagen i England opholdt sig ved den engelske kong Æthelstan's hof, fra 928 til 934.

Næste gang vi hører om ham, så er han en dansk konge, som får besøg af en missionær fra Tyskland i 936, der beskriver Gorm, som om han var værre end en normal hedning. Vi har lov at gætte på, at Gorm ønskede at knytte den danske kirke til den engelske kirke for at styrke båndene imellem danskerne hen over Nordsøen, hvilket ville betyde at Ærkebispen i Hamborg-Bremen ville blive en mærkelig ærkebisp, unden ret mange biskopper under sig.

I 948 får Ærkebispen i Hamborg-Bremen monopol på at udnævne biskoper i

I følge Saxo, så har Gorm fået tilnavnet den Engelske fordi han er født i England.

I følge Adam af Bremen kom Gorm fra Norge (eller Normandiet), og i følge sagaerne så blev Erik blodøkse fordrevet fra Norge i 936 (ca.). I 944 undsætter en Guttorm, danerne i Normandiet, da de er hårdt presset af en fanske konge. Mon ikke det var Gorm?!.

I 958 Opføres to meget store gravhøje i Jelling kort efter hinanden. Men den (måske) tomme sydhøj er dog først færdigt bygget en del år senere. Gorm rejser også en runesten, Den lille Jellingsten tilminde om hans kone. Nordhøjen i Jelling kan endten være rejst af Gorm over sin kone, eller af Harald Blåtand over Gorm. Men da der er fundet en del af et smykkeskrin, i Nordhøjen så må den være en kvindegrav.

Roskilde Krøniken siger, at Gorm og Harald Blåtand var samkonger i 15 år (14 år efter nutidens regne måde).

Table of contents

1 Teorier 2 Slægtskab 3 Se også 4 Kilder/henvisninger

Teorier

Slægtskab

Gorm den Engelske/Gothrum/Orm var gift med Tove og havde med hende sønnen Harald Blåtand.

I betragtning af at Tove er nævnt på to runesten, og der er rejst en stor høj, over hende må hun have haft en stor politisk betydning. Den simpleste forklaring er, at Tove er datter af kong Chnuba og donning Asfrid. Og Gorm har arvet Danmark, ved at gifte sig med Tove "Dammarks pryd".

Gorm den Gamle var Harald Blåtands far, konge af Danmark (eller i hvert fald af Jylland) i midten af det 10. århundrede.

Gorm den Gamle nævnes første gang, som dansk konge 936, og kan tidligst være blevet dansk konge i 934. Vores viden om ham er yderst begrænset. Sagaerne angiver at han var søn af Hardeknud som muligvis vendte tilbage til Danmark fra Normandiet i 930erne og erobrede landet (eller dele af det) fra Sigtryg, søn af kong Gnupa. Gorm døde 958/959, og var gift med den dame som alle kender som Thyra Danebod og som de fleste ved stod bag opførelsen af Dannevirke. Begge er gravsat i Jelling, men begge de to foregående opfattelser er forkerte. Thyra Danebod hed egentlig "Thyrvi", altså Tove, og Dannevirke er langt ældre, mindst fra 700-tallet, men Saxos Danmarkshistorie fra slutningen af det 12. århundrede sværter Gorm og udstiller ham som en tåbelig senil hedning for at fremhæve hans formodet fromme hustru, og hans søn som indførte Kristendommen som statsreligion i Danmark.

Parret blev måske først begravet i Nordhøjen i Jelling. Efterfølgende fik de så måske en kristen begravelse i kirken ved siden af højen, muligvis da deres søn Harald Blåtand blev kristen og rejste den store Jellingsten med indskriften:

"Harald konge bød gøre disse minder efter Gorm sin fader og Tove sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."

Kong Gorm rejste noget tidligere den lille Jellingsten med indskriften:

"Gorm, konge, gjorde kumler (minder) disse efter Tove, sin kone, Danmarks bod."

I 1978 fandt man skeletrester med mere under kirkegulvet. Desuden fandt man en mængde guldtråde, der havde været indvævet i en kongelig dragt. Gorms formodede knogler blev i en længere periode undersøgt og scannet på Nationalmuseet. Den 30. august 2000 blev Gorms knogler ført tilbage til Jelling Kirke. De blev lagt i et metalskrin i et støbt betonkammer foran koret i kirken. På dækstenen står indskriften:

"Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her."

Hvis det virkelig er Gorm kan man konstatere, at han var 40-50 år da han døde, og at han var ca. 172 cm høj - en ret høj mand dengang. Han var ikke kraftig bygget, men som det hedder i rapporten "i lighed med de fleste midaldrende danskere til enhver tid, led han af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen".

Gorm havde gigt. Det er stort set det eneste, man med nogenlunde sikkerhed ved om den konge, der betragtes som den egentlige stamfader til hele den danske kongeslægt, og som man via stamtavlerne - godt nok ad mange snørklede veje - kan føre vor nuværende dronning tilbage til.

Se også

• Kongerækken for de øvrige danske konger.
• Sagnkonger og Saxos forhistoriske kongerække
• Konger af East Anglia

• Søren Sørensens hjemmeside, med materiale omkring den danske kongerække
• Lexopen

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.