Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Glam rockGlam rock (forkortelse af glamour rock) var en musiktrend tidligt i 1970'erne. Fænomenet, der især var britisk, var en reaktion mod den højtsvævende intellektualitet, der havde udviklet sig i rockmusikken sidst i 1960'erne.Glam rock fænomenet blev startet af Marc Bolan fra gruppen T.Rex, der egenhændigt foryngede popmusikken ved især at appelere til teenagers. I hans kølvand kom en lang række teenage-idoler og glam-stjerner så som Slade, Sweet, Suzi Quatro, Alvin Stardust, Gary Glitter, Wizzard og den tidlige David Bowie. Glam rock var frivol, fjollet, underholdende og uprætentiøs. De enkelte kunstneres musik havde ikke meget til fælles udover en vis enkelthed og iørefaldenhed. I stedet blev der lagt stor vægt på idolernes såvel visuelle som seksuelle image. Alle glamstjerner optrådte i glitter-tøj, plateausko, glimmer og make-up, og der blev flirtet med en seksuel flertydighed, hvor grænserne mellem mand og kvinde, heteroseksualitet og homoseksualitet blev udviskede. Glam rock var dog først og fremmest en uselvhøjtidelig, kommerciel musikalsk stilart.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |