Giovanni CimabueGiovanni Cimabue (1240 - 1302), italiensk maler, som blev født i Firenze cirka 1240. Han døde kort efter 1302. Kunsthistorien har, efter Vasari, udpeget Cimabue som grundlæggeren af den ny stil i malerkunsten, som bæreren af en mere natursand kunstretning, idet han dels gyder nyt liv i de overleverede, stive byzantinske former, dels danner en nødvendig forudsætning for sin elev Giottos sejrrige gennembrud. Hans levned er i høj grad uopklaret, hans værker ikke sikkert fastslåede. Et uomtvisteligt arbejde af Cimabue er dog mosaikbilledet med frelseren og evangelisten Johannes i Domkirkens apsis i Pisa (1301-02); Johannes-skikkelsen er af Cimabue; i øvrigt nævner Vasari en lang række værker af ham.Han har nydt samtidens uskrømtede beundring, hvad fortællingen om hans store madonnabillede på guldgrund, Madonna de' Rucellai, viser; dette arbejde skal nemlig under mængdens jublende beundring være båret i højtideligt optog fra kunstnerens bolig til dets bestemmelsessted i kirken S. Maria Novella (moderne forskning tilskriver Duccio dette maleri); Dante lader ham, i sin Divina commedia, optræde i skærsilden på grund af kunstnerens stærke selvvurdering. Blandt de Cimabue tillagte Madonnabilleder (i Akademiet i Firenze, i strengere, ædel stil) bliver vel næsten kun Trinità-Madonnaen tilbage. Cimabue skal endvidere have været sysselsat (med større mosaikarbejder) i Siena, ligeledes i Assisi, i hvis kirke S. Francesco man viser en hel række ret livfulde, men dårligt bevarede, vægmalerier af ham.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |