Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Gesta DanorumSaxos Gesta Danorum, Danernes bedrifter, også kendt som Saxos Danmarkshistorie.Værket beskriver, i 16 bøger, skrevet på Latin, tiden der strækker sig fra sagnkongen Dans tid til Knud den Sjette og afsluttes med vendernes undertvingelse 1185. De første 9 bøger omhandler sagntiden og beretter om ca. 60 oldtidskonger; disse bøger er formentlig hovedsagelig baseret på skriftlige kilder, blandt andet må Saxo have haft en latinsk udgave af Skjoldungsagaen, en udgave af en angelsaksiske krønike]. I slutningen af 8. bog må han støtte sig til skriftlige kilder som Adam af Bremen, Roskildekrøniken samt Svend Aggesens danmarkshistorie. 10.-13. bog omhandler tiden fra Harald Blåtand op til midten af 12. årh., hvorefter den lange 14. og den korte 15. bog beskriver borgerkrigenes tid og Valdemar den Stores regeringsperiode. Værket er affattet på et lærd og ordrigt, men velskrevet latin. Som sprogkilde og forbillede har Saxo haft de romerske forfattere Quintus Curtius, Valerius Maximus samt Justinus og Martianus Capella, og han har kendt Vergil, Horats og Ovid. Af middelalderhistorikere har Saxo kendt Beda, Paulus Diaconus, Johannes af Salisbury og Dudo; men hans Gesta Danorum minder først og fremmest om Geoffrey of Monmouths Britanniens historie. Spørgsmålet om Saxos kilder har i øvrigt været genstand for megen diskussion. Der er bevaret et eksemplar af et kompendium af det vestromerske riges historie, som man ved at Saxo havde lånt af domkirken, men skulle aflevere tilbage til Sorø kloster. Den historiske værdi af værkets ældre dele er tvivlsom, men ikke den litterære, og billedet af hirdmændenes tankegang og af stormænds moral og idealer omkring 1200 er af umådelig værdi. Værkets tendens er pædagogisk; fortidens idealer stilles i kontrast til samtidens "blødsødenhed", og den gamle nordiske folkeånd søges genoplivet. En række af vore nationale digtere har hentet stof i det oldhistoriske afsnits myter og sagn, som navnlig fik betydning for romantikken, og Grundtvig udsendte sin egen originale gendigtning. Af originalmanuskriptet er fire blade bevaret, nemlig det berømte Angersfragment, nu på Det Kongelige Bibliotek; endvidere eksisterer 3-4 andre middelalderlige håndskriftblade. Nutidens kendskab til værket skyldes Christiern Pedersens udgave (Paris 1514), hvori tilnavnet Grammaticus, dvs. den sprogkyndige, "stilisten" eller bare tilnavnet "Skriver", vandt hævd. Denne udgave blev fordansket af Anders Sørensen Vedel 1575. Foruden Grundtvigs version, optrykt 1963 og 1985 ff., skal fremhæves Det danske Sprog- og Litteraturselskabs udgaver (1931-1957, latin) og 2000, Peter Zeebergs oversættelse.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |