|
Genbrug
|
Dette er et stoppested for Minibussens destination Affald og genbrug.
|
Næste stop er {}.
|
Forrige stop var Minibussernes holdeplads.
|
Tilbage til økologi
Genbrug kan være mange ting. Udtrykket bruges på flere måder, og hver person lægger tilsyneladende sit eget indhold i det.
- For nogle er genbrug det gammelkendte princip om, at det er billigere at vedligeholde end at købe nyt.
- For andre er det at overtage brugte ting fra andre, eventuelt gennem en genbrugsbutik.
- For atter andre er det at "klunse", dvs. at gennemgå ting, andre har kasseret, for at finde noget, som trods alt sagtens kan bruges igen, omend måske i en helt anden sammenhæng end det var beregnet til.
Disse forskellige holdninger kan illustreres ved eksemplet: en brugt bil.
- De første beholder deres bil og reparerer den, indtil den er helt slidt op
- De næste køber en brugt bil enten direkte ved brugeren eller gennem brugtvognsforhandleren
- De sidste søger hos skrothandleren efter den generator, som er monteret i et bestemt lastbilmærke
Men genbrug er også noget større. Det kan sættes i system, sådan at man får reddet brugbare genstande eller dele af genstande, før de er ødelagt til ukendelighed. Her gælder to grundregler:
- Bland ikke ting, som andre ikke senere kan skille
- Skil ikke ting, som andre ikke senere kan samle
Disse to regler overholdes f.eks. på de kommunale modtagestationer, og på den måde bliver masser af gode ting genbrugt eller i hvert fald lavet til råmaterialer, der senere kan anvendes til færdigvarer.
Eksempler på genbrug
- Genbrugspapir --> toiletpapir, æggebakker osv.
- Genbrugsplast --> bænke, pullerter, belægningssten osv.
- Jernskrot --> stålbjælker, -plader, armeringsjern osv.
- Aluminiumdåser --> nye dåser, alufolie osv.
- Genbrugsglas --> nye flasker, pynteting osv.
- Haveaffald --> kompost, træflis osv.
- Hestemøg --> gødningspiller, champignondyrkning osv.
- Slagteriaffald --> naturgødning, brændsel osv.
- Flyveaske --> cement, vejfyld, tilslag i asfalt osv.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|