Gebhard Leberecht Blücher

Blücher blev født i det svenske Pommern og var egentlig soldat i den svenske armé, men blev taget til fange af preusserne og skiftede til deres side, i en alder af 18. Her blev han senere kaptajn, men kom i unåde hos monarken Frederik II af Preussen og tog sin afsked fra militæret, og vendte ikke tilbage før femten år senere.

Han blev preussisk general op til napoleonskrigene, og efter det preussiske nederlag var det ham der kom til at stå som den naturlige leder af patrioterne. Senere, da russerne havde kastet Napoleons tropper tilbage til Elben, fik Blücher status som den der skulle være Preussens svar på Napoleons evner som strateg. Han slog Napoleon ved Leipzig i 1813, og krigen var dermed for alvor vendt. Blücher fik som bekendt lejlighed til at tilføje Napoleons kejserrige dødstødet ved Waterloo i 1815.

I 1814 blev han udnævnt til fyrste af Wahlstatt.

Han døde i 1819 i en alder af 77.

Se også: Tung krydser Blücher

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.