Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Frisisk

Frisisk (frisisk: Frysk) er det sprog, der tales af friserne. Sproget hører til de vestgermanske sprog, som er en undergruppe af de germanske sprog. Frisisk er tæt beslægtet med engelsk, men også nederlandsk. I sprogvidenskaben har der været tale om en anglo-frisisk sprogfamilie. I dag kender man til mange forskellige tekster fra helt tilbage til det 10. århundrede, som man betegner som frisiske.

Frisisk er ét af de to officielle forvaltningssprog i Nederland. I Friesland (frisisk: Fryslân) er der i øjeblikket (2005) godt 639.787 mennesker, hvoraf 95% forstår sproget. Godt 350.000 (en smule mere end halvdelen af befolkningen) har frisisk som modersmål. Udover i Friesland tales der også en anden variant af frisisk, nordfrisisk, på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Tønder samt på øerne udenfor. Denne dialekt kaldes som sagt nordfrisisk og udskiller sig væsentligt fra den frisiske dialekt, der normalt refereres til, nemlig den, der tales i den nederlandske provins Friesland. Denne form for frisisk kaldes traditionelt bare for frisisk eller vestfrisisk. I Friesland bliver der undervist i standardfrisisk, som er en baseret på kleifrisisk og woudfrisisk, to vestfrisiske dialekter.

Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som et minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.

Frisisk er et valgfag i Friesland, som man kan vælge at gå til eksamen i ved de nederlandske undervisningsinstitutioner havo og Voorbereidend Wetenschappelijk Onderwijs (VWO). Derudover er der også frisiske studieretninger ved Amsterdams universitet (Universiteit van Amsterdam), universitetet i Gronningen Rijksuniversiteit Groningen, Christian-Albrechts-Universität i Kiel og ved Universität Flensburg. Frisisk bliver udbudt som bifag ved mange universiteter i Europa.

Table of contents
1 Klassifikation
2 Inddeling
3 Eksempler
4 Henvisninger

Klassifikation

  • Indoeuropæisk
    • Germansk
      • Vestgermansk
        • (Anglo-frisisk)
          • Frisisk

Det er vigtigt at huske at denne inddeling rent er baseret på slægtsskab og ikke på global lighed. Siden friserne længe ikke har været i kontakt med angelsakserne, er frisisk efterhånden er begyndt at ligne hhv. nedertysk og nederlandsk mere end engelsk. Båndene mellem frisisk og engelsk kan dog afledes af visse ord såsom grien, tsiis, tsjerke (grøn, ost, kirke) sammelignet med engelsk green, cheese, church, hvor man på nederlandsk har groen, kaas, kerk.

Inddeling

Frisisk kan inddeles i en lang række varianter:
  • Westerlauwerfrisisk, som igen inddeles i:
Kleifrisisk (i Kleistreek, som er en speciel del af Friesland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
  • Woudfrisisk (i de "frisiske skove", et område af Friesland: Friese Wouden)
  • Zuidwesthoeks (i Zuidwesthoek)
  • Hindeloopers (i Hindeloopen)
  • Aasters og Westers
  • Schiermonnikoogs eller Eilanders (på Schiermonnikoog)

    • På baggrund af Kleifrisisk og Woudfrisisk er det standardfrisisk, som i dag bruges som undervisning- og administrationssprog i Friesland, blevet udviklet.

    • Saterfrisisk (i Saterland, Østfriesland, Tyskland)

    • Nordfrisisk ("noordfriis; tales i Nordfriesland syd for den dansk-tyske grænse), som igen inddeles i:
    1. Eilandnoordfries ("ønordfrisisk), som tales på øerne Föhr (Feer), Amrum (Öömrang), Sylt (Söl) og     Helgoland)
    2. Vastewalnoordfries (tales på Halligen og i Goesharde, Bökingharde, Karrharde og Wiedingharde)

    Westerlauwerfrisisk og saterfrisisk er relativt tæt beslægtede. Disse varianter bliver ofte kaldt sydfrisisk. Fællestrækkene mellem disse er meget tydelige, og de skiller sig klart ud fra nordfrisisk, der er blevet stærkt påvirket af dansk.

    Eksempler

    Et eksempel på Westerlauwerfrisisk:
    Bûter, brea, en griene tsiis;
    wa't dat net sizze kin, is gjin oprjochte Fries.
    (smørt, rugbrød og grøn ost;
    den der ikke kan sige det, er virkelig ikke nogen friser)

    Denne remse minder lidt om danskernes "rødgrød med fløde".

    Et andet eksempel er nationalsangen: "De âlde Friezen":

    ''Frysk bloed tsjoch op! Wol no ris brûze en siede,
    En bûnzje troch ús ieren om!
    Flean op! Wy sjonge it bêste lân fan d'ierde,
    It Fryske lân fol eare en rom.

    Omkvæd:
    Klink dan en daverje fier yn it rûn
    Dyn âlde eare, o Fryske grûn!
    Klink dan en daverje fier yn it rûn
    Dyn âlde eare, o Fryske grûn!

    Hoe ek fan oermacht, need en see betrutsen,
    Oerâlde, leave Fryske grûn,
    Nea waard dy fêste, taaie bân ferbrutsen,
    Dy't Friezen oan har lân ferbûn.

    Omkvæd

    Fan bûgjen frjemd, bleau by 't âld folk yn eare,
    Syn namme en taal, syn frije sin;
    Syn wurd wie wet; rjocht, sljocht en trou syn leare,
    En twang, fan wa ek, stie it tsjin.

    Omvkæd

    Trochloftich folk fan dizze âlde namme,
    Wês jimmer op dy âlders grut!
    Bliuw ivich fan dy grize, hege stamme
    In grien, in krêftich bloeiend leat!

    Omkvæd''

    Vader vor på standardfrisisk:

    Us Heit
    dy't yn de himelen is
    jins namme wurde hillige
    Jins keninkryk komme
    Jins wollen barre allyk yn 'e himel
    sa ek op ierde
    Jou ús hjoed ús deistich brea
    En ferjou ús ús skulden
    allyk ek wy ferjouwe ús skuldners
    En lied ús net yn fersiking
    mar ferlos ús fan 'e kweade
    Want Jowes is it keninkryk en de krêft
    en de hearlikheid oant yn ivichheid.

    Navnet for det frisiske sprog er på westerlauwerfrisisk Frysk, på nordfrisisk Friisk og på saterfrisisk: Fräisk.

    Henvisninger

    http://www1.fa.knaw.nl/noardfrysk/ http://www.allezhop.de/frysk/ - Pyt Kramer har lavet et kursus i frisisk. I øjeblikket er det fulde kursus kun tilgængeligt på tysk, engelsk, esperanto, fransk og nederlandsk. Jeg er imidlertid i fuld gang med at oversætte kurset, og de seks første lektioner er klar (gå til den første lektion her: http://www.allezhop.de/frysk/frikurda1.htm).



    Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





    Boligstedet.dk
    Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
    Lejebolig i Aarhus
    Lejebolig i København
    Lejebolig i Odense
    Lejebolig i Aalborg
    Rejseforsikringer
    Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
    Bilforsikringer
    Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
    Varmepumpepuljen
    Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


    Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.