Fremskrittspartiet

Fremskrittspartiets ubestridte leder og partiformand er Carl I. Hagen som, sammen med partiets liberale og individorienterede politik, er den faktor som tilskrives størstedelen af æren for at partiet er blevet en betydelig magtfaktor i Norge. Hagen har varslet at han ikke genopstiller som partiformand for FrP når hans periode udløber i 2006. Mulige arvtagere er Siv Jensen og John Alvheim. Jensen ses som Hagens mest naturlige efterfølger.

Få politiske partier har oplevet en så konstant massiv kritik fra både medier og det etablerede politiske miljø, men alligevel er det lykkedes Fremskrittspartiet at etablere sig som et af Norges største partier. Fremskrittspartiet ses sædvanligvis som det mest højreorienterede parti repræsenteret i Stortinget.

På partiets landsmøde i 1994 som blev afholdt i Bolkesjø (senere kaldt "dolkesjø"), markerede et politisk kursskifte. Partiet blev splittet ved at en del af de markedsliberale kræfter forlod partiet. Dette har medført at Fremskrittspartiet de senere år har vist en større vilje for at staten kan have et højt udgiftsniveau i offentlig regi.

Partiet bliver ofte beskyldt for at føre en ren populistisk politik. Dette har vist sig at fungere godt i en moderne medieverden. I starten af 1990'erne fik partiet også meget negativ kritik for sin stramme indvandrerpolitik. Senere har partiet opnået at blive anset for mere "stueren" ved at ekskludere en del politikere, deriblandt Jan Simonsen som nu er uafhængig Stortingsmedlem.

Stortingsvalgshistorik 1961-2001

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.