Freden i KielFreden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del. Aftalen indgås mellem Koalitionen (Østrig og andre stormagter) og Danmark-Norge, hvis konge blev tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige.Koalitionen ville lade Danmark-Norge slippe billigt, men kronprins Karl Johan af Sverige gennemtvang krigens fortsættelse, til Kong Frederik 6 gav op og overlod ham hele Norge. Storbritannien fik Helgoland, mens Danmark - til trøst - fik Svensk Pommern med Rügen, siden byttet med Lauenburg. Norge anerkendte ikke Kiel-freden, men oprettede et selvstændigt rige ved Eidsvoll-forfatningen 17. maj samme år. Sverige accepterede den norske forfatning, mod at det norske Storting valgte den svenske konge til ny norsk konge i en personalunion. Denne holdt frem til 1905. Danmark forpligtede sig til straks at bryde med Napoleon og udruste et korps på 10.000 mand til deltagelse i krigen. En afledt effekt af afståelsen af Norge var at de nordatlantiske territorier, Færøerne, Island og Grønland, for første gang kom under dansk lov, idet disse indtil da havde tilhørt Norge.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |