|
Fransk bredpande
Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, sommerfugl, bredpandefamilien.
Fransk bredpande |
Mangler foto...
|
Klassifikation: |
|
Art: |
Pyrgus armoricanus (Oberthür, 1910) |
Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus) er af de sjældneste dagsommerfugle i Danmark. Den er varmekrævende og findes i Danmark nu kun på Røsnæs, der er dens nordligste udbredelsesområde i Europa. Sommerfuglens fortsatte eksistens i Danmark afhænger af naturplejen på dette ene sted. Græsningstrykket skal holdes så vegetationen kun bliver ca. 2-3 cm høj, og det er en forudsætning at der ikke under nogen omstændigheder gødes. Sommerfuglen ses i maj-juni og igen fra sidst i juli til sidst i august. Fransk bredpande findes generelt på varme ugødede og blomsterrige lokaliteter med lav vegetation, f.eks. kyststrækninger, hvor den kan optræde i kolonier. Individerne i en koloni flyver aldrig ret langt bort, så arten er temmelig dårlig til at sprede sig.
Udseende
Fransk bredpande kan forveksles med spættet bredpande, men fransk bredpande har ikke så udtalte hvide pletter, bagvingerne mangler dem næsten helt, herudover er fransk bredpande en lille smule større med et vingefang på 21-26 mm. Hunnen er en smule større end hannen og 2. generation virker en smule mere langstrakt end 1. generation, men herudover er der ringe variation indenfor arten.
Livscyklus
Ægget lægges på værtsplanten og efter 10-15 dage klækkes det. Som ved den spættede bredpande spinder larven et lille spind den kan skjule sig i. Når larven bliver større konstruerer den istedet et lille "telt" af bladdele som skjul. Efter ca. 2 måneder er larven udvokset og forpupper sig. efter 2-3 uger klækkes puppen. Larverne efter 2. generations sommerfugle overvintrer til næste år i de små konstruerede bladhylstre.
Foderplanter
ranunkler, kællingetand, rødkløver, knopurt, knoldet mjødurt, soløje og krybende potentil.
Kilder/Henvisninger
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996, side 38-41.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|