Fraktur

Den fremkom første gang som trykskrift i 1512 og blev benyttet uforandret indtil tiden efter rokokkoen. Karakteristisk for frakturen er dens påfaldende „elefantsnabelsving“, dens smalle form samt dens halvt runde, halvt brudte virkning.

Mange forveksler fraktur med den tidligere gotiske skrift, pga. den krøllede karakter. Efter og samtidig med frakturen, benyttedes antikvaen som trykskrift.

I Danmark konkurrerede fraktur og antikva i hele 1800-tallet – endda endnu i begyndelsen af 1900-tallet. I Tyskland holdt frakturen sig endnu længere.

Frakturtryk kan på grund af sine bogstavformer give anledning til læsefejl og dermed til trykfejl. (F.eks. er det uklart om den stakkels Elisa ude i skoven ernærer sig ved "et Bundt velsmagende Rødder" eller "Nødder", da R og N let forveksles. [1])

Eksterne henvisninger/Kilde

• Typografisk ordbog / Jens Hofman Hansen