Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
FortranFortran eller FORTRAN er et programmeringssprog, hvor navnet er en forkortelse for FORmula TRANslation/TRANslator.Fortran er et af de første 3dje generations programmeringssprog med udspring i 1950'erne og benyttes stadig især til numeriske og matematiske beregninger og til parallel databehandling. Det blev derfor et standardsprog inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab. IBM solgte en stor computer IBM 7090 til Undervisningsministeriet i 1965 for 1 krone, og den blev grundlaget for NEUCC (Northern Europe Computing Center) på Polyteknisk Læreanstalt i Lundtofte. Det foretrukne programmeringssprog var netop Fortran, og det gjorde, at mange af de første ingeniører uddannet her lærte dette sprog. Der er flere udgaver af sproget, FORTRAN IV eller FORTRAN 66, FORTRAN 77, Fortran 90 og Fortran 95. Tallet efter navnet refererer til det år, hvor en standard for sproget blev godkendt. Bemærk også, at navnet blevet skrevet med STORE bogstaver i de tidlige udgaver - måske fordi sproget kun håndterede et begrænset antal tegn. F.eks. anvendtes FIELDDATA, som er et 6-bits tegnsæt til UNIVAC-datamater, der kørte på RECKU (det regionale EDB-center for Københavns Universitet) i 1970'erne.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |