|
Florence Nightingale
Florence Nightingale (1820-1910), engelsk sygeplejereformator. Overklassekvinden Florence Nightingale blev regnet for en myte og legendarisk skikkelse, allerede før hun var 40 år gammel. Myten blev skabt under Krimkrigen, da hun som en mild engel med lampe i hånden vandrede gennem de dystre sygehusstuer i Scutari og hviskede trøstende ord til sårede og syge engelske soldater.
Men virkeligheden er anderledes end myten, og historikerne giver et andet billede af Nightingale. Hun var ikke den ømme og milde, men den bestemte og autoritære administrator og organisator. Hun ville have plan og orden på hospitalerne og begrundede hvor vigtigt det var med hygiejniske tiltag som ordentlige latriner og sanitære anlæg, diætkøkkener, rene sengeklæder og vinduer der kunne åbnes og lade frisk luft komme ind. Hun havde ikke meget positivt at sige om den religiøse sygepleje når det gjaldt hygiejne.
Kilder/henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|