Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Fjeld-Ribs (Ribes alpinum)

Fjeld-Ribs

{}
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Saxifragales (Stenbræk-ordenen)
Familie: Grossulariaceae (Ribs-familien)
Slægt: Ribes (Ribs)
Beskrivelse:
Fjeld-Ribs er en lille, løvfældende busk med en opret og tætgrenet vækstform. Barken er først glat og lysegrå. Senere bliver den brungrå, og til sidst skaller den af i smalle strimler. Knopperne er spredte, tiltrykte og lysegrønne eller næsten hvide. Bladene er 3-5 lappede med grove tænder på lapperne. Oversiden er mørkegrøn med spredte hår, mens undersiden er meget lyst grøn. Hanlige og hunlige blomster findes på forskellige individer. Begge slags blomster sidder i klaser fra bladhjørnerne, hvor de hanlige er de længste. De enkelte blomster er grøngule og små. Frugterne er røde, klare, meget ribsagtige bær, som har en fad smag. Frøene spirer villigt.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af højtliggende, vandrette hovedrødder med et tæt netværk af fine siderødder. Fjeld-ribs tåler både skygge og konkurrence fra træer med højtliggende rødder og kan derfor plantes tæt ind til gamle træer. Busken bliver angrebet af en bladpletsvamp, Skivesvamp, som kan afløve den allerede i august.

Størrelse:
2 x 1,5 m (15 x 10 cm/år).

Hjemsted:
Fjeld-Ribs vokser i Alpernekalkbundbund i høje bjergskove sammen med bl.a. Grøn-El (Alnus viridis), Cembra-Fyr (Pinus cembra), Europæisk Lærk (Larix decidua), Alpe-Røn (Sorbus chamaemespilus), Bjerg-Rose (Rosa pendulina)ogog Alpe-Skovranke (Clematis alpina). På Bornholm og Møn gror den som skovbundsplante under lyse egeskove på mineralrig, tør bund.

Anvendelse:
Fjeld-Ribs er velegnet til de fleste jordtyper. Løvspringet sker allerede i april. Busken blomstrer i maj-juni. Den tåler kraftig beskæring, og den kan både anvendes til klippet hæk, til underplantning og kantplantning i skovbryn og vildtplantninger samt i læplantninger.

Kilder

Se også

Billede af Fjeld-Ribs



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.