Fiskehejre
Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, krybdyr, dinosaurer, fugl, storkefugle.
Fiskehejren (latin Ardea cinerea) lever af småfisk, frøer og krebsdyr og den fanger sit bytte på lavt vand i søer og moser og langs havkysterne. Fiskehejren stiller sig i vandet og fisker i stedet for på en gren eller på en sten. Den kan gå i vandet uden at få våde fjer, for den har lange ben. Den stiller sig altid, så dens skygge falder ind på land. Når den er på jagt efter føde står den helt stille i vandet og lurer, eller også går den stille i vandet. Fiskehejrer har lange, gule ben og lange, gule næb. De bliver normalt 96 cm. Fiskehejren er en almindelig ynglefugl i Danmark og den ruger i små eller store kolonier i høje træer, både ved søer og ved stranden. Der findes over 100 hejrekolonier i Danmark. Fra sidst i marts til først i april, lægger hejren 3-6 matte, blågrønne æg. Når en hejre er bange for at tabe et slagsmål, strækker den halsen frem, som et tegn på overgivelse. Fiskehejren kommer til Danmark i begyndelsen af marts og flyver til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal i september-oktober. Den bliver mere og mere almindelig som vintergæst nordfra. Hejren flyver med langsomme vingeslag og den er ca. på størrelse med en stork, men når storken flyver strækker den halsen fremad, mens en fiskehejre flyver med halsen bøjet ligesom et S, så hovedet hviler mellem skuldrene. En hejres stemme er dyb og hæs.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |