Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Ferdinand Henrik JøhnkeFerdinand Henrik Jøhnke (født 11. maj 1837) søofficer og minister. F.H. Jøhnke er født i København, søn af snedkermester Josias Jøhnke (1809-1862) og Henriette f. Lindsted (1810-1890).F.H. Jøhnkes Virksomhed har væsentligst været knyttet til Søminevæsenet, af hvis udvikling han har indlagt sig betydelig fortjeneste, og hvis virksomhedsområde under hans forvaltning er blevet meget udvidet. Allerede som løjtnant ansattes han derved, 1879 blev han afdelingschef for det aktive Søminevæsen og forblev i denne stilling, indtil man 1885 overdrog ham kommandoen over korpset. Da forsvarssagen i 1876 under den politiske partistrid blev stærkt drøftet, udgav F.H. Jøhnke en bog, Flydende Forter, hvori han tog ordet for et forsvar af hovedstaden fra søsiden ved hjælp af sådanne. Med urette blev dette rent saglige skrift taget til indtægt af landets Venstreparti, hvilket i forbigående bragte ham i et noget skævt forhold til en del af hans kolleger. I 1901 blev han udpeget som marineminister i Ministeriet Deuntzer (24. juli 1901 - 14. januar 1905) Han blev gift med Julie Sophie f. Reitzel (født 31. oktober 1830), datter af boghandler Carl Andreas Reitzel og Sophie f. Thostrup.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |