Favrskov

Den er nævnt første gang i et brev fra Biskop Tyge i Århus fra 1277, hvor det hørte under Bispedømmet. Den kom så under kronen efter reformationen og havde i de første år skiftende ejere om man ikke ved noget særligt om.

I slutningen af 1580-erne overtog Jørgen Friis Favrskov, og det er formodentlig ham, der ved en række mageskifter har skabt en hovedgård på stedet. Han søn Niels Friis overtog efter faderen død i 1632 og den blev i slægtens eje, i adskillige generationer, og blev i 1736 langt ind under grevskabet Frijsenborg. Den nuværende hovedbygning er fra 1750, og er muligvis opført af materialer fra det nedrevne Silkeborg Slot.

Gården blev overtaget af staten, ved loven om Lens og Stamhuses overgang til fri ejendom i 1919. De store udbygninger er revet ned og jorden er blevet udstykket til statshusmandsbrug; En de største af disse udstykninger. Hovedbygningen blev samtidig fredet i klasse B.

Der har været birkeret på Favrskov. Man ved ikke hvornår den er oprettet, men er kendt fra 1690. Dækkede Hadsten og Lyngå sogne, og blev senere lagt sammen med Frijsenborg Birk.

Jørgen Friis var fra Vadskjærsgård i Tørring, Ringkøbing Amt, søn af en Godske Friis. Han blev gift med en datter af Jost Ulfeldt til Skumstrup (senere Vilhelmsborg), Anna Ulfeldt. Han var en stridbar herre der førte mange sager om skel på ejendommen. Han døde 1632, 76 år gammel.

I 1797 var der auktion over forpagtningen af Favrskov Hovedgård; Det var averteret i Aarhus Stiftstidende. Forpagningen gjalt i 6 år. Den årlige udsæd var 40-50 tdr rug, 16-20 tdr. byg, 80 tdr. havre og 20 tdr boghvede. Der kunne avles 150-200 læs hø . Ved gården kan græsse 60 stude indtil høet er bjerget, og siden 50 stk mere, staldes 80 stude og fodres 50, samt fodres og græsses 10 bæster, fornøden husholdnings køer, samt 60 får med deres lam. Marken inddeles til 5 års brug og 5 års hvile.

• Lyngaa Sogns Historie, af P Ladefoged, i 1947.
• http://strejf.dk