Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Fagordbog

En fagordbog er en ordbog, som behandler terminologien inden for et eller flere fagområder. Fagordbøger findes i stigende grad som online-ordbøger på Internettet eller i elektronisk form, fx Dansk-Engelsk CISG-Ordbog og Den Danske Regnskabsordbog. Den disciplin, der beskæftiger sig med fagordbøger kaldes fagleksikografi, og er en gren af leksikografien.

Table of contents
1 Forskellige typer fagordbøger
2 Relevant litteratur
3 Fagordbøger
4 Online fagordbøger
5 Relevante links

Forskellige typer fagordbøger

Man kan skelne mellem forskellige fagordbøger på mange måder. En fagordbog, som behandler mere end et fagområde, fx en erhvervsordbog, kaldes en flerfagsordbog; en fagordbog, som behandler et fagområde, fx en juridisk ordbog, kaldes en enkeltfagsordbog; og en fagordbog, som behandler en begrænset del af et fagområde, fx en kontraktretlig ordbog, kaldes en delfagsordbog.

Hvis fagordbogen tilsigter at dække flest mulige termer inden for et fagområde, kaldes den for en maksimerende ordbog, mens den betegnes som en minimerende ordbog, hvis den tilsigter at dække et begrænset udvalg af et fagområdes terminologi.

En monolingval fagordbog er en ordbog, der behandler et enkelt sprog, mens en bilingval fagordbog behandler to sprog.

En fagordbog er lavet til at opfylde en eller evt. flere funktioner. Det kan fx være en kommunikationsrelateret funktion, dvs. tekstforståelse, tekstproduktion, tekstrevision eller oversættelse af tekster. Det kan også være en vidensrelateret funktion, dvs. man har behov for at vide mere om et specielt emne eller mere generelt udbygge sin viden.

Relevant litteratur

  • Henning Bergenholtz/Sven Tarp (red.): Manual i fagleksikografi. Systime 1994.
  • Sandro Nielsen: "Forholdet mellem alordbøger og enkeltfagsordbøger". I: R. V. Fjeld (red.): Nordiske studier i leksikografi. Nordisk forening for leksikografi 1992, 275-287.
  • Sandro Nielsen: "Overvejelser angående det leksikografiske grundlag for en elektronisk bilingval regnskabsordbog", LexicoNordica 9-2002, 173-194.

Fagordbøger

  • Steen Hildebrandt (red.): Management Leksikon. Børsen 1995
  • Sandro Nielsen: Engelsk-Dansk Juridisk Basisordbog. Munksgaard 1993.
  • S. Nielsen/L. Mourier/H. Bergenholtz: Regnskabsordbogen. Dansk-Engelsk. Thomson 2004.
  • A. Lyng Svensson: Dansk-Engelsk Økonomisk Ordbog. Samfundslitteratur 1996.
  • A. Lyng Svensson: ''Engelsk-Dansk Økonomisk Ordbog. Samfundslitteratur 1994.

Online fagordbøger

Relevante links



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.