Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Europæisk Humlebøg (Ostrya carpinifolia)
Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform. Gamle træer bliver dog brede og åbne i væksten. Træet er ofte flerstammet. Barken er først brun med bittesmå, lyse barkporer. Så bliver den gråbrun med svage, tværgående porebånd. Til sidst bliver den opsprækkende i små flager (omtrent som hos Spisepære). Knopperne er spredte, udspærrede. De er dels brune og dels klart grønne på én og samme knop. Der er fine hår langs randen af knopskællene. Bladene er ægformede med skarpt og dobbelt savtakket rand. Der er mange nerver, som ligger forsænket i bladoverfladen (ligesom hos Avnbøg). Oversiden er mørkegrøn og skinnende, mens undersiden er noget lysere med små totter hår ved nervevinklerne. Høstfarven er blegt gråbrun. De gamle hunrakler sidder langt hen på vinteren og ligner humlekopper i færdig tilstand (altså med frø). De nye, hanlige rakler sidder i bladhjørnerne ved skudspidsen. Frøene modner godt og spirer villigt.
Ikke-synlige træk:
Størrelse:
Hjemsted:
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |