Erik 5. GlippingErik 5. Klipping (Erik V), søn af Christoffer 1 og dronning Margrete Sambiria ("Sprænghest"), fødtes på Lolland ca. 1249. Han var konge 1259-1286. Ved faderens død i 1259 var situationen den, at fyrst Jaromar af Rügen sammen med hertug Erik af Sønderjylland (efterkommer af kong Abel), havde invaderet Sjælland og indtaget København. Efter et stort nederlag i 1261 blev både enkedronningen og Erik Klipping taget til fange. Erik løslades først i 1264, da han blev myndig. Indtil da fungerede hans moder, enkedronningen, som hans formynder. Erik blev så kronet til konge, og den mægtige ærkebiskop Jakob Erlandsen bandlyste de bisper, der havde deltaget.Erik blandede sig i striden i Sverige, hvor Valdemar og Magnus kæmpede om magten, og Erik støttede først Magnus og siden Valdemar. I 1277 hærgede danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretog Erik møntforringelse. Hans besynderlige tilnavn stammer formentlig på hans klipning (devaluering) af landets mønt. Erik gik så langt som til at optage tvangslån hos kirken. De utilfredse stormænd tvang i 1282 kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte "danehoffer". Kongen blev tvunget til at underskrive en "håndfæstning", som man vel kan betragte som Danmarks første grundlov. Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene havde nu udspillet deres rolle, og det var ikke længere bønderne, der valgte kongen. Men man beholdt dog skikken med at hylde kongen på tinge. Under en jagt den 22. november 1286 ("Sct. Cæcilienat") søgte kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup. Her blev de overfaldet af en gruppe udklædte mænd, som myrdede dem alle. Kongen blev gravlagt i krypten til Viborg Domkirke. Efter kirkens brand i 1726 blev kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret. På Danehoffet i Nyborg i 1287 blev stormændene Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen (Hvide), der var Eriks marsk, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen dømt for delagtighed i mordet, og blev erklæretfredløse. De flygtede til Norge, hvor de ventede på en passende lejlighed til at vende tilbage.
Kilder/henvisninger
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |