Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna)

Engriflet Hvidtjørn

{}
Hvidtjørnen er en smuk, blomstrende plante, men det overses ofte...
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Crataegus (Tjørn)
Beskrivelse:
Engriflet Hvidtjørn er den største af vore tre arter af Hvidtjørn. De to andre er Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) og Koral-Hvidtjørn (Crataegus curvisepala). Det er en stor, løvfældende busk (eller et lille, løvfældende træ) med en meget tætgrenet vækstform. Barken er først mørkt rød (på lyssiden) eller grågrøn (i skygge eller på skyggesiden). Senere bliver den gråbrun, og til sidst er den grå med smalle furer og skællede kamme. Skuddene bærer som regel kraftige grentorne. Knopperne er spredte, udspærrede, ret små og rødlige. Bladene er ægformede og fem- til syvlappede med hel rand og nogle få, grove tænder ved spidsen af hver lap. Indskæringerne når mere end halvvejs ind til midterribben. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Blomstringen finder sted i maj-juni, og rent hvide blomster sidder i halvskærme. Frugterne er røde, ægformede bæræbler med én kerne. Frøene spirer villigt i Danmark.

Ikke-synlige træk:
Engriflet Hvidtjørn er middel skyggetålende og tåler megen vind. Den kan gro på næsten alle jordtyper, og den rige frugtsætning gør den eftertragtet af fuglene. Frugterne har kun én sten. Rodnettet er hjerteformet med kraftige hovedrødder og højtliggende, ret grove siderødder. Éngriflet Hvidtjørn fremkalder jordtræthed. Den angribes - dødeligt - af Ildsot. Desuden ses ofte forvedede svulster af Tjørnerust og tætte spind med Spindemøllarver ("Snareorme"). Blomsternes duft tiltrækker fluer!

Størrelse:
4 x 3 m [buskformen] eller 12 x 5 m [træformen] (25 x 20 cm/år).

Hjemsted:
Éngriflet Hvidtjørn gror som skovbryn og underskov i blandede løvskove på næringsrig bund i Centraleuropa. Her findes den også som overdrevsplante og i hegn. Planten er forvildet og efterhånden hjemmehørende i Danmark.

Anvendelse:
Engriflet tåler hård beskæring og klipning. Kviste og skud ædes af hjortevildt og harer. Den er særligt velegnet til skovbryn og læplantninger, men anvendes også i den indre del af vildtplantninger. I byerne er den en velkendt plante i klippede hække.

Table of contents
1 Kilder
2 Se også
3 Billedgalleri

Kilder

Se også

Billedgalleri

Image:Crataegus-monogyna-frugt.JPG|Tjørnebær Image:Crataegus-monogyna-farve.JPG|Høstfarve Image:Crataegus-monogyna-total.JPG|Vækstform



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.