|
|
Elektrisk svingningskreds
En elektronisk svingningskreds består af en spole og en kondensator. I det viste eksempel udgør de en parallelsvingningskreds. Forbindes spolen og kondensatoren i serie i stedet for parallel, kaldes det en seriesvingningskreds.
Resonansfrekvens
Kondensatoren og spolen yder hver for sig en vis reaktans ('vekselstrømsmodstand') overfor en vekselspænding. Afhængig af denne vekselspændings frekvens varierer denne reaktans:
- For spolens vedkommende stiger reaktansen ved stigende frekvens.
- Kondensatorens reaktans falder ved stigende frekvens.
- Ved den frekvens hvor komponenternes reaktans er lig hinanden opstår et fænomen der kaldes svingningskredsens resonans.
Hvorledes resonansen udarter sig afhænger af om det er en parallel- eller seriesvingningskreds. I både spoler og kondensatorer opstår der en fasedrejning på 90 grader mellem strøm og spænding:
- I spolen kommer spænding før strøm.
- I kondensatoren kommer strøm før spænding.
Ved resonans i en svingningskreds er enten strøm eller spænding lige stor og modsat rettet i de to komponenter.
Parallelresonans
Her er spændingen ens for begge komponenter. Strømmen i spolen er i modfase med strømmen i kondensatoren. Der løber altså samlet set ingen strøm gennem kredsen (i praksis vil ohmske tabsmodstande i komponenterne bevirke at der løber en lille strøm). Kredsen må derfor have høj impedans.
Serieresonans
Her er strømmen ens for begge komponenter. Spændingen over spolen er i modfase med spændingen over kondensatoren. Der ligger altså samlet set ingen spænding over kredsen (i praksis vil ohmske tabsmodstande i komponenterne bevirke at der vil være et mindre spændingsfald). Kredsen må derfor have lav impedans.
Svingningskredse bruges til filtre, hvor det gælder om at lukke en enkelt frekvens igennem (eller at udelukke den).
Se også
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|