Eddy Merckx

Eddy Merckx vandt Tour de France fra 1969 til 1972 han deltog ikke i 1973 da han dermed ville slå Anguetils rekord og vinde fem på stibe, hvilket det franske publikum ikke ville have. Han kom dog tilbage i 1974 hvor han vandt den femte og sidste sejr, så han tangerede rekorden. I [[1975] blev han overfaldet og væltet af tilskuerne på en bjergetape. Selv om skaden ikke var alvorlig, og Merckx stadig gennemførte løbet, kostede det ham i sidste ende chancen for at vinde sin sjette sejr, og han sluttede som nummer to.

Da Eddy Merckx ikke deltog i Tour de France i 1973 kastede han sig over Vuelta a Espanã (Spanien Rundt), som han vandt let og i Spanien kaldes udgaven i 1973 for La Vuelta de Merckx. Han startede med at vinde prologen og tog etape sejre på 8., 10., 15., 16. og 17. etape. I alt første han løbet i ni af de 18 dage løbet varede.

Eddy Merckx fik tilnavnet Kanibalen fordi han vandt så meget. Han var den mest aggressive rytter med det mest udprægede vinderinstinkt, cykelsporten nogensinde har oplevet. Det gav sig i hans første år i Tour de France (1969) udslag i, at han ikke bare vandt løbet og den gule trøje, men også både bjergtrøjen og pointtrøjen. Det har ingen præsteret hverken før eller siden. Året efter, i 1970, vandt han igen Touren og bjergtrøjen, men lod sin holdkammerat Walter Godefroot - nuværende sportsdirektør for Telekom/T-Mobile - vinde pointtrøjen. Til gengæld tangerede Merckx rekorden for antallet af etapesejre i samme løb med otte i alt.

Eddie Merckx vandt Giro d'Italia i 1968, 1970, 1972, 1973 og 1974. I den tid var Touren størst og Giro'en næststørst imens Vuelta'en kun var nummer tre.

Ekstern henvisning

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.