Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Dværgmispel-krydsning (Cotoneaster x watereri)

Dværgmispel-krydsning

{}
Næsten vintergrønne blade og skarpt røde bær.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Cotoneaster (Dværgmispel)
Denne Dværgmispel-krydsning er en stor, vintergrøn busk med en tragtagtig vækstform. Hovedgrenene er tragtformet oprette og kun forgrenet nederst, lige over rodhalsen. [[Bark (plantedel)|Barken er først mørkebrun og blank, men den bliver senere næsten sort og ru med lyse barkporer. Meget gamle grene kan have furede grene. Knopperne er spredte, små og næsten hårløse. Bladene er elliptiske og helrandede. Oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomsterne sidder i halvskærme ved bladhjørnerne. De er små og hvide med en tung duft. Frugterne er koralrøde bæræbler, som bliver siddende til langt ud på vinteren. Frøene kan godt spire, men de giver et meget varieret afkom.

Ikke-synlige træk:
Denne krydsning sælges kun i eksemplarer, der er podet på grundstammer af Rynket Dværgmispel (Cotoneaster bullatus). Krydsningen har altså denne plantes rod. Den fremkalder - som alle arter af "kernefrugtgruppen" - jordtræthed, og den angribes dødeligt af Ildsot.

Størrelse:
4 x 4 m (30 x 30 cm/år), men de enkelte sorter har meget forskellig vækstkraft.

Hjemsted:
I og med at der er tale om en krydsning, kan der ikke henvises til noget geografisk hjemsted. Da busken er et blandingsprodukt af følgende: C. frigidus, C. henryanus, C. rugosus og Pilebladet Dværgmispel (Cotoneaster salicifolius), kan man dog slå fast, at busken trives bedst i halvskygge på en mineralrig, lerholdig jord.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.