DøvblevenEn døvbleven person er født og opvokset som hørende eller lettere hørehæmmet, men har på et tidspunkt mistet hørelsen helt eller så store dele af hørelsen, at almindelig talesproglig kommunikation ikke længere fungerer.En del døvblevne har ikke mistet hørelsen totalt. De har en mindre hørerest, som de ved hjælp af høreapparat kan bruge til at opfatte baggrundslyde. Nogle døvblevne kan bruge et høreapparat som støtte ved samtale. Selv om døvblevne har mistet hørelsen, er de naturligvis fortsat i stand til at tale dansk. Der er dog tendens til, at en del døvblevnes stemmeleje og udtale ændrer sig med tiden, fordi de ikke længere kan høre deres egen tale. Antal og årsager Man regner med, at der er mellem 1.500 og 2.000 døvblevne i Danmark. Hertil kommer ca. 6.000 meget svært hørehæmmede, som i kommunikationssituationer med baggrundsstøj i praksis er døvblevne. I de seneste år er mellem fem og ti danskere hvert år blevet døve. Desuden må man regne med, at hørenedsættelsen hos et større antal ældre hørehæmmede tiltager i et sådant omfang, at de reelt må betragtes som døvblevne. Erhvervet døvhed kan opstå på grund af:
Man taler om henholdsvis akut døvblevenhed og langsomt udviklet døvblevenhed. Sidstnævnte er mest almindelig.
Begrænsninger Efter døvhedens indtræden har den døvblevne ikke længere adgang til det sprog, han eller hun tidligere kunne høre. Den døvblevne må søge adgang til sproget ad andre veje end den hørbare. Døvblevne har heller ikke adgang til de signal- og advarselslyde som er en vigtig del af den normalthørendes samlede lydmiljø. Mange akut døvblevne oplever, at hele tilværelsen ændres fundamentalt fra det ene øjeblik til det andet, når døvheden indtræder. Det er indlysende, at den døvblevne ikke længere kan leve sit liv med familie, arbejde, fritidsinteresser etc. på samme måde som før. Døvheden kan få betydelige konsekvenser for den døvblevnes familie- og sociale liv, arbejde og økonomi. Mange døvblevne oplever både angst og isolation, når de har fået afskåret deres adgang til alle de lydindtryk, som før blev taget for givet. Døvblevne kan ikke længere høre omgivelserne og kan derfor nemt få følelsen af at være lukket ude fra dem. Døvblevnes kommunikation For døvblevne træder synet og visuelle meddelelsesmåder i hørelsens sted. Derfor har anlæg og evner for visuel kommunikation stor betydning for den døvblevnes kommunikation. Døvblevnes kommunikationsformer er meget forskellige, og valgmulighederne afhænger af mange forhold. I forbindelse med visuelle evner har det især betydning, hvor gammel man er, når man mister hørelsen. Herudover spiller familiens og de pårørendes motivation for at sætte sig ind i nye kommunikationsformer en stor rolle. Deres engagement er afgørende for den døvblevnes fremtidige muligheder for kommunikation.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |