Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Dorothy Leigh SayersDorothy Leigh Sayers (13. juni 1893 i Oxford - 17. december 1957, i Witham): Forfatter, Essayist, M.A. i middelalderlitteratur i Oxford (en af de første kvindelige sådanne).
Sayers blev født i selve Oxford, i en gejstlig famillie. Hun var særdeles fremmelig - hun lærte latin og fransk som syvårig. Hun vandt en plads i Oxford - kvindekollegiet Somerville i 1912, og udgav en digtsamling kaldet Op. I i 1916. Hun opnåede førstekarakter i moderne sprog på kollegiet, men kunne først få anerkendelse på selve universitetet et par år efter, da dette blev muligt for kvinder. Hun var efter samtidens standarder meget "frisindet" - hun gik både i bukser og havde et barn uden for ægteskabet, for ikke at nævne at hun søgte at gøre karriere på trods af sit køn. Hun deltog selv i kønsdebatten, blandt andet med essayen "Er kvinder mennesker?". Hun har skrevet en serie detektivromaner, primært af økonomiske grunde, men med indslag af forbavsende høj litterær kvalitet (se, for eksempel, afsnittet om klokkernes "hævn" i De ni Klokkeslag), og var sammen med G.K. Chesterton, Agatha Christie, og Ronald Knox grundlæggeren af "The Detection Club" i 1929. Hun skrev også adskillige religøse tekster, inklusive skuespil, og var en ven af både T.S. Eliot og C.S. Lewis. Hun hævede dog selv, at hendes mest betydningsfulde værk var oversættelsen og kommenteringen af forskellige middelaldertekster - specielt Rolandskvadet og Den Guddommelige Komedie, i hvilket hun trak stærkt på C.S. Lewis' og Charles Williams' teorier. Hun var blandt andet en af de første til at genopdage de humoristiske elementer i Dantes Komedie.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |