Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
DalerOrdet daler er en forkortelse for Joachimstaler, som var navnet på en sølvmønt, der blev slået fra 1518 i Joachimstal eller Jáchymov i Böhmen (Čechy). Senere har man givet navnet daler til alle mulige, større sølvmønter, gerne under fantasifulde navne som "kronedaler", "speciedaler" eller "rigsdaler" og med en vægt på ca. 29 g (heraf 25-26 g rent sølv).Forløberen for daleren var en tyrolsk mønt, som blev kaldt "Guldengroschen" efter 1484. Joachimsdaleren blev ophøjet til gældende mønt for hele det tysk-romerske rige i 1566, og den blev derfor også kaldt for "rigsdaler" helt frem til 1909, da østrigerne opgav at bruge den. I Østrig lod kejserinde Maria-Theresia præge en mønt med sit eget billede. Den var gyldig mellem 1740 og 1780, men selv efter at den var gået af brug i Østrig, blev den fortsat præget med samme årstal (1780). Denne mønt, "Maria-Theresia-daleren" er den sølvmønt, der er lavet flest af i hele verden, og den var betalingsmiddel på den arabiske halvø og i Etiopien frem til ca. 1950, deref tilnavnet "Levantdaler". Den ældste, danske daler er præget i 1537, men der var stadigvæk masser af udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør f.eks. ofte mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i 1600-tallet. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk. I Danmark blev daleren kaldt "speciedaler" i både 1700-tallet og 1800-tallet. Rigsdaleren blev indført ved reformen efter statsbankerotten i 1813 under navnet rigsbankdaler. Ved lanceringen i 1814 havde hver mønt en værdi af næsten 4 gram sølv, dvs. ca. det halve af speciedaleren. Ved den skandinaviske møntreform i 1873 fastsatte man at rigsdalerens værdi, skulle svare til to kroner. Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler".
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |