Daler

Forløberen for daleren var en tyrolsk mønt, som blev kaldt "Guldengroschen" efter 1484. Joachimsdaleren blev ophøjet til gældende mønt for hele det tysk-romerske rige i 1566, og den blev derfor også kaldt for "rigsdaler" helt frem til 1909, da østrigerne opgav at bruge den.

I Østrig lod kejserinde Maria-Theresia præge en mønt med sit eget billede. Den var gyldig mellem 1740 og 1780, men selv efter at den var gået af brug i Østrig, blev den fortsat præget med samme årstal (1780). Denne mønt, "Maria-Theresia-daleren" er den sølvmønt, der er lavet flest af i hele verden, og den var betalingsmiddel på den arabiske halvø og i Etiopien frem til ca. 1950, deref tilnavnet "Levantdaler".

Den ældste, danske daler er præget i 1537, men der var stadigvæk masser af udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør f.eks. ofte mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i 1600-tallet. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk.

I Danmark blev daleren kaldt "speciedaler" i både 1700-tallet og 1800-tallet. Rigsdaleren blev indført ved reformen efter statsbankerotten i 1813 under navnet rigsbankdaler. Ved lanceringen i 1814 havde hver mønt en værdi af næsten 4 gram sølv, dvs. ca. det halve af speciedaleren.

Ved den skandinaviske møntreform i 1873 fastsatte man at rigsdalerens værdi, skulle svare til to kroner. Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler".

Se også

• Dollar

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.