Begyndelsen til CP/M's success
CP/M blev oprindeligt distribueret på 8 tommer floppy disketter, som kunne læses på Intel 8080 CPU'er og Zilog Z80.
Computerindustrien flyttede videre til 5¼ tomme formatet og CP/M fulgte efter. Desværre var der endnu ikke nogen standard for diskformatet, hvilket gjorde udveksling af disketter imellem forskelling CP/M system umuligt i praksis.
Programmer skrevet til CP/M var normalt fuldt portable imellem forskellige maskiner med samme type CPU. Dette gjorde CP/M meget populær og der blev skrevet en del flere programmer til CP/M end til tilsvarende operativsystemer.ware.
Mange forskellige fabrikater af maskiner kunne køre CP/M som Altair, IMSAI 8080, Osborne 1 og Kaypro bærbare. Selv Apple II kunne køre CP/M, når blot et ekstra Z80-kort blev installeret. Det mest solgte CP/M system blev formodenligt Commodore 128, selvom kun få udnyttede dens CP/M mulighed.
WordStar, eet af de første tekstbehandlingssystemer, ogdBASE, det første almindeligt udbredet databaseprogram til mindre computere, blev oprindeligt skrevet til CP/M.
16-bit verdenen
Der blev senere udviklet versioner CP/M til nogle 16-bit CPU'er. Det til trods for at programmerne skulle recompileres til den nye CPU. Eller for de programmer, der var skrevet i assemblersprog, skrives om fra bunden.
Et af de første 16-bit systemer var CP/M-86til Intel 8086, som snart blev fulgt af CP/M-68k til Motorola 68000. CP/M-86 fik aldrig nogen stor udbredelse og CP/M-68k blev faktisk kun brugt i Atari ST computeren. På dette tidspunkt blev den originale 8-bit CP/M omdøbt til CP/M-80 for at undgå forveksling.
CP/M-86 havde potentialet til at blive standard operativsystemet i den nye IBM PC, men et mindre juridisk problem fik IBM til at vælge Microsoft i stedet. Microsoft købte en CP/M klon ved navn QDOS brugte den til at udvikle PC-DOS/MS-DOS som blev det "officielle" PC styresystem.
MS-DOS tager førertrøjen
Store dele af det basale koncept bag de tidlige versioner af MS-DOS var kopieret fra CP/M. Interne funktioner som filhåndteringens datastrukture var identisk og begge referede til disk drev ved hjælp af bogstavkoder A:, B:, C: etc. Hovednyheden i MS-DOS var FAT filsystemet.
Denne lighed var tilsigtet for at gøre det lettere at portere CP/M programmer som WordStar og dBASE. Alligevel blev senere CP/M faciliteter som separate brugeområder på samme disk aldrig porteret til MS-DOS (Dette blev først muligt under Windows med filsystemet NTFS).
MS-DOS's brugergrænseflade var dog en lille smule mere brugervenligt. Prøv at sammenligne CP/M's filkopiering PIP:
PIP <til-fil>=<fra-fil>
med den mere intuitive syntax i MS-DOS's COPY (i store træk kalkeret efter UNIX's cp):
COPY <fra-file> <til-fil>
CP/M begyndte langsomt at miste markedsandele efterhånden som mikrocomputer markedet flyttede sig imod PC-platformen. Det genvandt aldrig sin popularitet.
Senere versioner af CP/M-86 gjorde store fremskridt i form af hastighedsforbedringer og mere stabilitet. I en periode i 1980'erne var CP/M et stykke foran konkurrenten MS-DOS. For at afspejle det ændredes navnet fra CP/M-86 til DR-DOS.
Se også
- List of machines running CP/M
- MP/M
Referencer
- Zaks, Rodnay (1980). The CP/M Handbook With MP/M. SYBEX Inc. ISBN 08-95-88048-2
Eksterne henvisninger/kilder
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
