Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Computervirus

En computervirus er et program som i samspil med de computere og styresystemer de er skrevet til, søger at overføre kopier af sig selv til andre computere. Dette i sig selv tager en lille del af en "smittet" computers processorkraft, da virusen gerne "anbringer sig" et sted i systemet hvor computerens mikroprocessor regelmæssigt kommer forbi og udfører programkoden i virussen. I mange tilfælde er en computervirus lavet, så den gør et eller andet som ejerne og brugerne af de ramte computere ikke er interesseret i: De kan f.eks. spolere vigtige filer på computerens harddisk eller genere brugeren, f.eks. ved at vise skærmtekst modsat den normale læseretning.

Spredning af virus

Tidligere spredtes en computervirus fra computer til computer som "blind passager" på de disketter man ofte brugte til at transportere programmer og/eller data mellem computere, men da internettet blev "allemandseje" i 1990'erne, opstod en ny "smittevej" - og nye muligheder for misbrug: Nu kan en virus installere "bagdøre" der tillader virus-programmøren at "overtage" den ramte computer, og f.eks. beordre den til at udsende spam (uønskede reklamer via e-mail), virke som "lagerplads" for illegale kopier af computerprogrammer, musik og film, eller rapportere tilbage om hvilke adgangskoder der bliver indtastet når brugeren f.eks. køber ind eller ordner bankforretninger over internettet.

Virus og andre slags malware

Strengt taget er en computervirus én ud af flere forskellige kategorier der under ét kaldes for malware - en sammentrækning af de engelske ord malicious software (på dansk: "ondsindet programkode"), selv om mange bruger ordet "virus" eller "computervirus" om alle former for programmer der med programmørens fulde overlæg gør uønskede ting i computeren.

Egentligt virus

Strengt taget kaldes et stykke malware kun en virus, hvis den spreder sig uden brugerens "mellemkomst", og uden at "rydde op efter sig". Nogle vira er programmeret til at slette sig selv og evt. spor i systemet efter sig, efter et vist tidsrum, og den type malware klassificeres som en orm.

Trojanske heste

Andre malware-programmer bygges ind i et spil, en falsk sikkerheds-opdatering eller noget andet interessant eller vigtigt, og sendes f.eks. rundt mellem venner og bekendte via e-mail. Malware af denne art omtales som en trojansk hest, efter Homers skildring af Odysseus' krigslist mod byen Troja.

Hoax

Et hoax (kan løst oversættes fra engelsk til "fupnummer") er ikke et stykke programkode i sig selv, men blot en påstand om en fiktiv trussel fra en virus eller anden malware: De optræder som f.eks. e-mails der cirkulerer på nettet og beretter om en ny virus (der i virkeligheden slet ikke findes), og beskriver hvordan man undersøger om en bestemt virus-inficeret fil findes på ens egen computer, og hvordan man i givet fald sletter den. Den fil der nævnes, er som regel en normal "bestanddel" af f.eks. styresystemet. Meningen er at ukyndige brugere skal blive forskrækkede over den formodede "virus", og straks sende den falske advarsel videre til venner og bekendte, hvorefter processen gentager sig.

Makrovirus

I midten af 1990'erne blev mange tekstbehandlingsprogrammer og anden software til kontorarbejde udstyret med deres eget programmeringsmiljø, hvor brugeren kan programmere systemet til at udføre specialiserede opgaver. Virusprogrammører indså hurtigt muligheden for at "indbygge" ondskabsfuld programkode i tekstbehandlingsdokumenter, regneark og andre "dokumentfiler" - filer der førhen blev betragtet som harmløse i virus-sammenhænge. Sådan en virus kaldes en makro-virus, fordi de programstumper brugeren kan skrive i kontorprogrammer omtales som makroer.

Antivirus-programmer

Der findes programmer beregnet på at fjerne konstaterede vira på en computer, og på at holde evt. nye vira i skak: Disse kaldes antivirus-programmer, og de har to metoder til at opdage vira:
  • Ved signaturgenkendelse, hvor antivirusprogrammet råder over en liste over såkaldte signaturer af kendte computervira, og sammenligner indholdet af filer på harddisken, data i hukommelsen osv. med denne liste. Dette system kræver naturligvis en ajourført liste for at kunne opdage alle kendte vira, så antivirusprogrammer der benytter denne metode skal regelmæssigt have mulighed for at hente den seneste nye liste fra fabrikantens hjemmeside.
  • Heuristisk genkendelse, hvor der ledes efter et begrænset antal "nøgleegenskaber" ved programmer og data, som er kendetegnende for virusinfektion. Det giver en vis chance for at opdage vira som ikke allerede er blevet analyseret og føjet til signatur-listen. Til gengæld er systemet ikke fejlfrit - med et sådant system er der altid en vis risiko for både falske alarmer og for at en virus undgår at blive opdaget.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.