Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Christiania (fristad)![]() Christiania (Fristaden Christiania eller Det fri Christiania) er en fristad i Danmarks hovedstad København. Navnet Christiania kommer fra betegnelsen christianit, som oprindeligt var en indfødt fra bydelen Christianshavn. Christiania blev startet i 1971, da en gruppe beboere fra Christianshavn lavede hul i hegnet til den nedlagte Baadsmandsstrædes Kaserne fordi de ønskede en legeplads til deres børn, men snart rykkede en flok hippier ind og overtog de tomme bygninger. I årevis prøvede myndighederne halvhjertet at fjerne christianitterne, men det lykkedes aldrig, blandt andet på grund af massiv folkelig opbakning. Eller også fordi politiet ville have problemerne væk fra den øvrige by. Det var kun muligt at komme ind på området ad to indgange, og Christiania er en bilfri by hvor privat kørsel ikke er tilladt. I dag ejer Christianias beboere og virksomheder omkring 130 biler, der stadig ikke må parkeres på området. I yderområderne af Christiania har christianitterne dog etableret 91 parkeringspladser, uden synderligt samarbejde med Københavns Kommunes Vej og Park-afdeling. Christiania er kendt for Pusher Street, hvor hash forhandles åbenlyst. Internt på Christiania opfattes hash ikke som et forbudt rusmiddel, til gengæld tolereres brug eller salg af hårde stoffer ikke. Pusher Streets salg har ført til flere konfrontationer med politiet og en række politirazziaer, hvor der typisk konfiskeres større kontantbeløb og i enkelte tilfælde våben. Christiania støtter fri hash, og da der er mange brugere af dette nydelsesmiddel i Danmark, udgjorde hashhandlen en væsentlig del af en speciel Christiania-økonomi. I januar 2004 valgte pusherne at stoppe den åbenlyse hashhandel. Siden har politiet gennemført en stribe razziaer for at stoppe al hashhandel på Christiania.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |