Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Chinchilla

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, gnaver.

Chinchilla
Klassifikation:
Art:
Chinchilla lanigera

Chinchillaen (Chinchilla lanigera) er en gnaver. En fuldvoksen chinchilla vejer ca. 400-600 g. Hunnerne er generelt lidt større end hannerne.

Chinchillaerne kommer fra Sydamerika hvor de lever i huler og sprækker i klipperne i Andesbjergene. Dyrene holder sammen i store kolonier gerne med over 100 individer. Den vilde chinchilla er dog i dag stort set udryddet som følge af rovdrift pga. dens fine pels. I dag opdrættes chinchillaer i pelsfarme og de holdes også som kæledyr. Derudover hører chinchillaer også til den gruppe af gnavere der føder fuldt udviklede unger.

Der er som udgangspunkt to arter af chinchillaer: Den langhalede og den korthalede. Chinchillaen lever i op til 5.000 meters højde, og tåler derfor ikke ret godt temperaturer over 25 grader. Til gengæld er kulde ikke noget problem for chinchillaen, og det er også grundet kulden, at chinchillaen føder fuldt udviklede unger.

Chinchillaen er overvejende nataktiv, men kan dog ses siddende fremme i det tidlige morgenlys, og i den sene aftensol.

Chinchillaen lever udelukkende af den meget begrænsede vegetation, der hovedsageligt består af grove tornede græsarter, og urter.

Chinchillaen bruger sine forpoter som en hånd, til at tage fat om sin mad. De har dog ikke en tommelfinger som os. Der er ikke meget vand i de områder chinchillaen kommer fra, så chinchillaens væskebehov bliver dækket gennem det den spiser.

Som hos andre gnavere vokser chinchillaens tænder gennem hele livet, for at kompensere for det hårde slid de bliver udsat for, ved at tygge den grove føde.

Chinchillaen findes i flere tusinde farvevariationer, men den oprindelige farvevariation er grå - også kaldet standardgrå. De andre farvevariationer er mutationer der er fremkommet i fangenskab, og siden er avlet videre på.

  • Størrelse: krop: 22-38 cm, hale: 7-15 cm.
  • Max alder: Op til omkring 20 år i fangenskab.
  • Gestationsalder: 111 dage
  • To kuld unger (1-4 unger pr. kuld) pr. år.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.