Carl Scharnberg

Carl Scharnberg blev kaldt "arbejderklassens digter" og "den røde digter fra Vrå". Han voksede op i et arbejderhjem i Åbenrå, faderen var skrædder, moderen rengøringsassistent. Hans opvækst var præget af 1930'ernes arbejdsløshed.

Scharnbergs bedstemor var arbejderkvinde, enke med 7 børn og med til at stifte Kvindeligt Arbejderforbund i Haderslev. I 1950'erne under Den Kolde Krig var han pacifist og militærnægter og kom i fængsel for sin overbevisning. Efter fængslet skrev han sin første roman. Som ung digter deltog han i en fredsmarch i England og kom hjem og startede Kampagnen mod Atomvåben. Denne første egentlige græsrodsbevægelse efter frihedskampen gennemførte fra 1959-1965 påskemarcher fra Holbæk til København og marcherede over grænsen til tyske fredsfolk. Den blev ledt af en spinkel, kæderygende, nervøs digter, som forstod at sætte præcise, følsomme ord på kravet om Nej til atomvåbern på dansk jord og Stop for kerneforsøg og oprustning. Igennem 1970'erne traf man digteren og ildsjælen i mange sammenhænge, først og fremmest i modstanden mod EF og i en kulturindsats med digte, foredrag, oplæsninger og kurser for tillidsmænd i fagbevægelsen i Åbenrå.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.