Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Canadisk Bærmispel (Amelanchier lamarckii)

Canadisk Bærmispel

{}
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Amelanchier (Bærmispel)
Canadisk Bærmispel er en stor, løvfældende busk med en riset, opret vækst. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er barken ensfarvet grå (meget lig bøgebark). Knopperne er spredte, udspærrede, glatte og slanke. Farven er først gråbrun, men i løbet af vinteren bliver lyssiden klart rød. Bladene er kraftigt behårede, oprullede og kobberrøde i udspringet. I løbet af et par uger ændrer de udseende og bliver ovale med skarpt savtakket rand. Oversiden er nu gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Høstfarven er klart rød. Blomsterne er hvide og duftløse. De sidder mange sammen i åbne, overhængende klaser. Bærrene modner tidligt (juli-august), og de er sortblå med hvidlig dug. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet er fladt udbredt lige under jordoverfladen. Det er tæt forgrenet. Busken laver jordtræthed. Bærrene er spiselige og giver god marmelade, men fuglene kan også lide dem. I øvrigt bør man foretrække en anden art, Amelanchier laevis, hvis man vil have spisefrugt. Dens bær er nemlig større, og de smager også bedre.

Størrelse:
8 x 6 m (20 x 15 cm/år).

Hjemsted:
Canadisk Bærmispel danner underskov og bryn i ege-lønne-fyrreblandingsskovene i Allegheny-bjergene i det østlige USA og Canada. Her findes den især på kalkrigrig, veldrænet og tør bund.

Kilder



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.