Bugatti

Table of contents

1 Under Ettore Bugatti 1.1 Modeller 1.2 Success i racerløb 1.3 Enden 2 Bugatti Automobili SpA 3 Bugatti Automobiles SAS 4 Samlere 5 Henvisninger

Under Ettore Bugatti

Bil-designer og producent Ettore Arco Isidoro Bugatti blev født den 15. september 1881 i Brescia i Italien, til en kunstnerisk familie med rødder i Milano. Han var den ældste søn af Teresa Lorioli og hendes mand Carlo Bugatti (1856–1940), en vigtig skikkelse inden for Art Noveau-bevægelsen, hvor han designede møbler og smykker. Ettores yngste bror var den kendte billedhugger Rembrandt Bugatti (1884-1916), hans tante Luigia Bugattivar gift med kunstmaleren Giovanni Segantini, og hans farfar, Giovanni Luigi Bugatti, var arkitekt og billedhugger.

Selv om han var født i Italien, blev firmaet Ettore Bugatti grundlagt i Molsheim, i Alsace-regionen af Frankrig. Firmaet var kendt for sin avancerede tekniske design i de premium sportsvogne de byggede, såvel som for sin success i den tidlige Grand Prix. Det var en Bugatti-bil der vandt den første Grand Prix nogensinde, i Monaco. Bugattis success havde sit højdepunkt, da Jean-Pierre Wimille vandt løbet 24 timer Le Mans to gange, i 1937 og 1939 (med Robert Benoist og Pierre Veyron).

Modeller

Kun få modeller af Ettore Bugattis biler blev nogensinde produceret, hvoraf de mest kendte er Type 35 Grand Prix, den enorme Royale, Type 57 Atlantic og Type 55 sportsvognen.

Gennem de 7.900 biler som Bugatti lavede, blev hver model navngivet med type, hvor hver type var en specific motor og transmission.

• Kontrakt modeller
  • Prinetti & Stucchi
    • 1898 Type 1
  • Dietrich-Bugatti
    • 1902-1904 Type 3/Type 4
    • 1903 Type 5/Type 6/Type 7
  • Deutz Gasmotoren Fabrik
    • 1907 Type 8/Type 9
  • Peugeot
    • 1913-1916 Peugeot Type 19 "Bébé"
• Prototyper
  • 1900–1901 Type 2
  • 1903 Type 5
  • 1908 Type 10
  • 1925 Type 36
  • 1929–1930 Type 45/Type 47
  • Prototypes Type 56 (en elektrisk bil)
  • 1939 Prototypes Type 64 (coupé)
  • 1943/1947 Prototypes Type 73C
• Racerbiler
  • 1910–1914 Type 13/Type 15/Type 17/Type 22
  • 1922–1926 Type 29
  • 1923 Type 32 "Tank"
  • 1924-1930 Type 35/Type 35A/35B/Tpye 35T/Type 35C/Type 37/Type 39
  • 1927-1930 Type 52 (en elektrisk racerbil til børn)
  • 1936–1939 Type 57G "Tank"
  • 1937–1939 Type 50 B|
  • 1931–1936 Type 51/51A/Type 53/Type 54 GP/Type 59
  • 1955–1956 Type 251
• Standardbiler
  • 1912–1914 Type 18 "Garros"
  • 1913–1914 Type 23/Type 23 Brescia Tourer (roadster)
  • 1922–1934 Type 30/Type 38/Type 40/Type 43/Type 44/Type 49 (touring car)
  • 1927–1933 Type 41 "Royale" (limousine)
  • 1929–1939 Type 46/Type 50/Type 50T (touring car)
  • 1932–1935 Type 55 (roadster)
  • 1934–1940 Type 57/Type 57S/Type 57SC (touring car)
  • 1951-1956 Type 101 (coupé)

Bugatti biler var uhyre success-rige inden for motorsporten, med mange tusinde sejre i bare nogle få årtier. Den lille Type 10 tog de første fire pladser i dens første løb. Type 35'eren fra 1924 er dog nok den mest successfulde racerbil nogensinde, med over 2.000 første-pladser. Bugattis biler vandt Targa Florioløbet suverænt i fem år i træk fra 1925 til 1929. Louis Chiron var den racerkører der fik flest førstepladser i Bugatti biler, og den nyeste inkarnation af firmaet har hylded ham med en bil opkaldt efter ham.

År	Løb	Chauffør	Bil
1921	Voiturettes Grand Prix	Ernest Friderich
1925	Targa Florio	Meo Constantini	Type 35
1926	French Grand Prix	Jules Goux	Type 39 A
1926	Italian Grand Prix	Louis Charavel
1926	Spanish Grand Prix	Meo Constantini
1926	Targa Florio	Meo Constantini	Type 35 T
1927	Targa Florio	Emilio Materassi	Type 35 C
1928	French Grand Prix	William Grover-Williams	Type 35 C
1928	Italian Grand Prix	Louis Chiron
1928	Spanish Grand Prix	Louis Chiron
1928	Targa Florio	Albert Divo	Type 35 B
1929	French Grand Prix	William Grover-Williams	Type 35 B
1929	German Grand Prix	Louis Chiron
1929	Spanish Grand Prix	Louis Chiron
1929	Monaco Grand Prix	William Grover-Williams
1929	Targa Florio	Albert Divo	Type 35 C]]
1930	Belgian Grand Prix	Louis Chiron
1930	Czechoslovakian Grand Prix	Heinrich-Joachim von Morgen og Hermann zu Leiningen
1930	French Grand Prix	Philippe Etancelin	Type 35 C
1930	Monaco Grand Prix	René Dreyfus
1931	Belgian Grand Prix	William Grover-Williams og Caberto Conelli
1931	Czechoslovakian Grand Prix	Louis Chiron
1931	French Grand Prix	Louis Chiron og Achille Varzi	Type 51
1931	Monaco Grand Prix	Louis Chiron
1932	Czechoslovakian Grand Prix	Louis Chiron
1933	Czechoslovakian Grand Prix	Louis Chiron
1933	Monaco Grand Prix	Achille Varzi
1934	Belgian Grand Prix	René Dreyfus
1936	French Grand Prix	Jean-Pierre Wimille] og Raymond Sommer	Type 57 G
1937	24 hours of Le Mans	Jean-Pierre Wimille og Robert Benoist	Type 57 G
1939	24 hours of Le Mans	Jean-Pierre Wimille og Pierre Veyron	Type 57 C

Enden

Etorre Bugatti designede også en successfuld motoriseret togvogn (Autorail) og en flyvemaskine, som dog aldrig fløj. Hans søn, Jean Bugatti, blev dræbt den 11. august 1939 mens han testede en Type 57 racerbil i nærheden af fabrikken i Molsheim. Derefter faldt firmaet på hårde tider, og fabrikken i Molsheim gik falit under 2. verdenskrig. Bugatti havde dog planlagt at starte en ny fabrik i nærheden af Paris.

Etorre Bugatti døde den 21. august 1947 og blev begravet i Bugatti-familiens gravplads i nærheden af Molsheim.

Firmaet prøvede at lave et comeback under Roland Bugatti midt i 1950'erne med Type 251 racerbilen. Denne bil blev designed med hjælp fra Gioacchino Colombo, som er kendt for at have arbejdet med Alfa-Romeo, Ferrari og Maserati. Bilen klarede sig dog ikke så godt som man havde håbet, og productionen blev stoppet.

I 1960'erne designede Virgil Exner en Bugatti, som del af hans Revival Cars projekt. En prototype af denne bil blev bygget af Ghia på den sidste Type 101 chassis, og blev fremvist ved Turin Motor Show i 1965. Der var problemer med at få productionen finanseret, så Exner gik videre til at prøve at genoplive Stutz.

Bugatti blev ved med at producere fly-dele, og blev solgt til Hispano-Suiza i 1963. Snecma overtog i 1968, og opkøbte senere Messier. Messier-Bugatti blev så formet i 1977.

Bugatti Automobili SpA

Romano Artoli, en italiensk businessmand, købte rettighederne til det legendariske Bugatti navn i 1987, pg etablerede firmaet Bugatti Automobili SpA. Dette nye firma byggede en fabrik designed af arkitekten Giampaolo Benedini i Campogalliano, Italien, i nærheden af Ferrari, Lamborghini, De Tomaso og Maserati.

I 1989 blev planerne for Buggatis genoplivelse presenteret af Paolo Stanzani og Marchello Gandini, der havde designet Lamborghini Miura og Countach bilerne. Den første færdigbyggede bil blev kaldt Buggati EB110 GT, og blev markedsført som den mest teknisk advancerede bil nogensinde.

Fra 1992 til 1994 var den kendte sportsvognsdesigner Mauro Forghieri direktør for firmaet.

Den 27. august 1993 købte Romano Artioli bilproducenten Lotus fra General Motors. Dette bragte to af de største navne i motorsporten sammen, og det var planlagt at firmaet skulle sælge en del aktier.

I 1993 presenterede Bugatti også en prototype af en stor sedan, kaldt EB 112.

Da EB110'eren kom til markedet, var økonomierne i USA og Europa allerede på vej ned, og Bugatti lukkede i september 1995. En model til det amerikanske marked, Bugatti America, var ved at blive designet.

Bugatti Automobiles SAS

Volkswagen-concernen købte rettighederne til at producere biler under Bugatti-mærket i 1998. ItalDesign blev bragt ind for at designe Bugatti EB 118 bilen, en touring sedan, med 555 hestekræfter, og den første 19-cylindersmotor nogensinde på en personbil. Denne bil blev vist frem ved Paris Auto Show.

I 1999 blev Bugatti EB 218 bilen fremvist ved Geneva Auto Show, og Bugatti 18/3 Chrion'en blev introduceret ved IAA i Frankfurt. Ved Tokyo Motor Show blev EB 218'eren igen vist frem, og også Bugatti EB 18/4 Veyron bilen, den første inkarnation af en senere masseproduceret bil. Alle disse biler havde 18 cylindre.

I 2000 grundlagde Volkswagen Bugatti Automobiles SAS, og introducerede EB 16/4 Veyron-konceptet, en bil med 16 cylindre og 1001 hestekræfter. Bugatti Automobiles S.A.S. annoncerede at bilen, officielt kaldt Veyron 16.4, ville gå i produktion i 2003.

I dag (April 2005) er produktionen af Veyron-bilen undervejs, og det forevntes at den udkommer i den anden halvdel af året. Den bliver bygget i en ny fabrik, kaldt Atelier, i nærheden af firmaets historiske rødder i Molsheim..

Samlere

I dag er originale Etorre Bugatti biler blandt de mest eftersøgte hos veteranbilssamlere, med priser op til US$10.000.000.

De bedst-kendte Bugatti-samlere var brødrene Hans og Fritz Schlumpf, som havde en stoffabrik i Mulhouse, i nærheden af Bugatti-fabriken. Mellem 1958 og 1975 (da deres firma gik fallit) havde de samlet Bugatti biler i al hemmelighed. I dag er disse biler kendt som Schlumpf-samlingen, og er blevet til en af verdens største bilmuséer, Musée Nationale de l'Automobile.

Henvisninger

• Bugattis officielle hjemmeside

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.