Böhmerwald

Den nordlige del, det lave Oberpfälzer Wald (tjekkisk Ceský Les), har en gennemsnitlig højde af 700 m og består af et bølgeformigt bjergland med afrundede toppe, tæt bevoksede med skov; Tscherkov hæver sig til 1.039 m. Syd for den omtalte sænkning hæver sig den højere del af Böhmerwald (tjekkisk Sumava), som består af flere parallelle kæder, hvoraf den vigtigste er Kumisches Gebirge, der danner den bøhmisk-bayerske grænse, og i Seewand når 1.343 m; sin største højde når Böhmerwald dog på bayersk grund i Arber (1.457 m) og Rachel (1.452 m). Øst for Moldaus længdedal hæver sig bjerggruppen Kubany (1.632 m). Mod vest slutter sig til Böhmerwald den parallelle kæde Bayrischer WaId, mellem Donaus bifloder Ilz og Regen (Dreitannenriegel 1.092 m).

I geologisk henseende består Böhmerwald mest af gnejs og glimmerskifer, gennembrudt af granit. Sjældne mineraler (rosenkvarts, tantalit, beryl, turmalin med mere) forekommer hyppigst i granitgangene. Ved Rabenstein brydes kvarts til glasfabrikation, ved Bodenais svovlkis og magnetjernsten, ved Passau grafit og porcelænsjord.

Bjergsystemet passeres lettest mod nord og syd. De vigtigste pas er det mellem Taus og Furth (500 m) med jernbanen Pilsen-Cham, mellem Eisenstein og Zwiesel (922 m) med jernbanen Pilsen-Eisenstein (gennem Spitzberg-tunnellen), Winterberg-passet (967 m), der over Kuschwarda og Freiung fører til Passau, samt Kerschaum-passet (685 m) med jernbanen Budweis-Skt Valentin.

Klimaet er temmelig koldt og fugtigt, mildest på den bayerske side, der er beskyttet mod nordenvinde; den årlige middeltemperatur varierer mellem 5° og 7°, regnmængden er indtil 150 cm. Floraen er forholdsvis rig på bregner, mosser og svampe. De vigtigste skovtræer er gran, fyr og bøg, sjældnere ahorn. Urskov findes endnu på sine steder, således på Kubany. Det meste af Böhmerwald er dækket med tæt skov; ovenfor 1.300 m vokser lav kratskov. De højeste dele af Böhmerwald synes i istiden at have været gletscherdækkede; derpå tyder de mange små, dybe søer, blandt hvilke nævnes Schwarzer See, der ligger 1.185 meter over havet og er 19 hektar med 90 m dybde. Fra de store tørvemoser (Filz) i højfjeldet udspringer talrige bække.

Agerbrug drives selv i de højeste bjerge (kartofler, havre, rug, hør). Skovhugst er en vigtig næringsvej; en stor mængde tømmer udføres, men meget anvendes også af den betydelige glasindustri og træskærerindustri. Den ikke talrige befolkning (25-50 indbyggere per km²) har bevaret mange gamle skikke.

Det vigtigste sprog er tysk; tjekkisk tales mod øst.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915 - 1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.