Bent Larsen

Larsen anses for at være den stærkeste danske skakspiller nogensinde. Han har vundet interzoneturneringen tre gange (1964 i Amsterdam, 1967 i Sousse i Tunesien og 1976 i Biel i Svejts). Han blev international mester i en alder af 19 år i 1954 og opnåede to år senere at blive stormester.

I kandidatdysten i 1965 tabte han i semifinalen til Mikhail Tal, en tidligere verdensmester. I 1968 tabte han i semifinalen til Boris Spasski og i 1971 tabte han semifinalen 6-0 til Bobby Fischer, der endte med at vinde verdensmesterskabet.

I 1988 tabte han et parti til Deep Thought i Software Toolworks Championship, og blev dermed den højst rangerede FIDE-spiller (2560) og den første stormester, som blev slået af en computer i en turnering.

Larsen spiller stadig i turneringer indimellem. I 1999 sluttede han som nummer syv ud af ti ved de danske mesterskaber og blev nummer fire i 2002 Najdorf Memorial knock-out i Buenos Aires. Hans Elo-score i FIDE's liste fra oktober 2003 var 2470.

Larsen er kendt for nogle gange at anvende usædvanlige åbninger. Han er en af de meget få moderne stormestre som lejlighedsvis har anvendt Birds åbning (1. f4), og åbningstrækket 1. b3 kaldes nogle gange Nimzo-Larsen-angrebet til ære for ham (og Aaron Nimzowitsch).

Eksterne henvisninger

• Samling af Larsens partier

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.