Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Argumentation

Argumentation er en disciplin indenfor retorikken, hvor påstande og følger sættes sammen, så de fremstår som begrundelser for at indtage et bestemt synspunkt eller udføre en bestemt handling. I modsætning til den logiske argumentation, hvor det handler om at bevise en sammenhængs logiske gyldighed rent sagligt, så handler retorisk argumentation om at en part forsøger at overbevise en anden part om et eller andet uanset dets logiske gyldighed/ugyldighed.

Table of contents
1 Tre grundelementer
2 Sproglig markering af et element
3 Yderligere tre elementer
4 Hovedkilde:

Tre grundelementer

Det mindstekrav en ytring skal imødekomme for at være gyldig som argument er, at den på den ene side indeholder information, som afsender søger modtagers tilslutning til, en påstand, og at den på den anden side indeholder information, som afsender søger at vinde modtagers tilslutning med, et belæg for påstanden. Disse to grundelementer knyttes i argumentationens grundmodel sammen ved hjælp af et tredje element, hjemmel, som i øvrigt ofte er implicit, altså uformuleret. Hjemmelen er det generelle princip, som bygger bro mellem den specifikke påstand og belægget for den. Det vil sige at hjemmelen er begrundelsen for at et eller andet udlægges til at skulle have en bestemt konsekvens.

Eksempel: Den anklagede siger - Jeg skal frifindes (påstand). Hans belæg for det er, at - jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for (belæg). Og det hænger sammen fordi (finder hjemmel i at) der gælder det princip, at "er man ikke skyldig i anklagen, så skal man frifindes". (hjemmel).

Sproglig markering af et element

Argumentet fordrer ikke nogen speciel sproglig form. En påstand behøver f.eks. ikke at være fremsættende, som - Jeg skal frifindes. Den kan også udmærket fremføres i bydeform (imperativ), - Frifind mig! eller spørgende, - Skal jeg ikke frifindes? Rækkefølgen for anvendelsen af elementerne ligger heller ikke fast, men de markeres dog ofte sprogligt. Begynder man med påstanden, vil belægget ofte være markeret med "da", "fordi" eller "for" - Jeg skal frifindes fordi jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for. Begynder man med belægget, vil påstanden ofte være markeret med "derfor", "for" eller "" - Jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for, derfor skal jeg frifindes. Når hjemmelen er eksplicit, markeres den f.eks. med "eftersom" eller "i henhold til" - I henhold til, at man skal frifindes, hvis man ikke er skyldig i anklagen, skal jeg frifindes i denne sag.

Yderligere tre elementer

Mens de tre grundelementer altid er til stede i et argument, så findes der yderligere tre elementer, som kan være til sted men ikke altid er det. De handler alle om, på hvilken måde hjemmelen skal vægtes i det konkrete argument. Giver den valgte hjemmel stærk eller svag dækning for påstanden? En styrkemarkør, som rent sprogligt signaleres ved at indføre udtryk som "uomtvisteligt", "sandsynligvis" og "måske" i forbindelse med påstanden, kan således angive, om afsenderen har forbehold i forhold til om hans påstand nu også støttes af hjemmelen i argumentet i alle sammenhænge. Gendrivelsen tager forbehold for faktuelle specialtilfælde, hvor den generelle værdi af hjemmelen bliver svækket eller sat helt ud af kraft. Gendrivelsen kan ses som en foregribelse af modtagerens modargument. Det tredje ekstraelement er rygdækningen, som er en direkte yderlige understøttelse af hjemmelen, altså en konkret underbyggelse af dens generelle værdi.

Rent bortset fra at argumenter i den virkelige verden ikke bliver fremført markeret og skematisk - den anklagede siger ikke - Dette er min påstand: Jeg skal frifindes, men snarere hulter til bulter og umarkeret, så er det også kun sjældent, at et enkelt argument får lov (eller overhovedet kan) stå alene. I samlinger af argumenter omkring en sag eller et spørgsmål kan man skelne mellem rækker af sideordnede argumenter, som taler for det sammen men holdes indbyrdes adskilte, og så hierarkier, hvor påstanden i det ene argument bliver til belægget i det følgende, som så måske er hjemmel i det næste, der delvist griber tilbage til det første og så fremdeles.

Hovedkilde:

Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete, "Praktisk argumentation", 1999 ISBN 87-571-2208-3



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.