Aragonien
Aragonien eller Aragon (spansk Aragón) er en provins i det nordlige Spanien, men landet var tidligere et selvstændigt kongerige (el reino de Aragon), som i middelalderen bestod af de såkaldte aragonske provinser Aragon, Catalonien og Valencia tillige med de Baleariske Øer eller i alt 106.800 km2. Hovedstaden er Zaragoza. Befolkningens flertal talte og taler catalansk, hvad der har skabt et modsætningsforhold til de spansktalende castilianere. Dette modsætningsforhold gav sig også til kende under den spanske borgerkrig 1936-39, hvor Castillien i store træk var på de oprørske falangisters side, mens catalanerne støttede republikken til det sidste.
Alfons 1. erobrede i 1118 Zaragoza fra maurerne og gjorde byen til rigets hovedstad. Ved giftermål blev Aragonien i 1162 forenet med Catalonien. Desuden erhvervedes landskaberne Roussillon og Montpelliers (som i dag hører under Frankrig), således at Aragonien efter Castilien var halvøens mægtigste kristne rige. En tid havde Aragonien også magten over øerne Sardinien og Sicilien. Efterhånden erobrede Aragonien de nærliggende, mauriske kongeriger. I 1238 fik man Valencia, og i 1343 Balearerne. Da Ferdinand den Katolske af Aragonien i 1469 ægtede Kastiliens arving, Isabella, blev grunden lagt til den forening af Aragonien og Castilien, som blev virkeliggjort, da Johan 2. af Aragonien døde i 1479. Af alle Europas stater var Aragonien den, der allerførst udviklede sig til et konstitutionelt monarki. Derfor er dets forfatningshistorie betydningsfuld for eftertiden. Kongens magt blev tidligt begrænset i forhold til en rigsdag (Cortes), der var delt i 4 stænder (gejstlighed, højadel, lavadel og byernes borgere). I 1287 måtte Kong Alfons 3. udstede det såkaldte "Unionsprivilegium", der betød, at Cortes skulde sammenkaldes hvert år i Zaragoza, og forsamlinen fik ret til at vælge kongens statsråd og kåre en anden konge, hvis han forfulgte noget medlem af Cortes med retssager uden stændernes samtykke. Ganske vist ophævede Peter 4. "Unionsprivilegiet" i 1348, men i stedet blev der indsat en myndighed, som stod mellem regering og folk, og som skulde udjævne alle stridigheder mellem kronen og stænderne. Også efter foreningen med Castilien beholdt Aragonien sin frie forfatning, og først efter den Spanske Arvefølgekrig mistede Aragonien sin grundlov og sine rettigheder. Den sidste Rigsdag i Aragonien blev afholdt i 1720. Aragonien tog ivrigt del i Carlist-krigene i det 19. århundrede, men landet blev splittet, sådan at Øvre-Aragonien stod på Isabellas side, mens Nedre-Aragonien støttede Carlos.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |