Apostlen Peter

Ifølge Bibelen blev Peter valgt som "klippen", hvorpå Jesu kirke skulle bygges, og selv ikke dødsriget skulle få magten over kirken. Peter fik dermed nøglemagten - man kan se nøglerne i Vatikanets flag. Det var det samme som en fuldmagt, og dermed magten over dødsriget og himmeriget. Peter var også den første mand der mødte den opstandne Jesus, hvilket har haft stor betydning for hans status.

At Peter skulle være forfatteren til de to breve i Det nye testamente som går under hans navn, lader sig af flere grunde vanskeligt opretholde.

Ifølge traditionen led Peter martyrdøden omkring år 64 e.Kr., samtidig med Paulus. Dette skete som følge af den romerske kejser Neros forfølgelser af de kristne. Ifølge historiske optegnelser havde Nero selv været skyld i branden i Rom, men brugte det som en undskylding for at udrydde kristne, hvis umoral i forvejen gav dem et dårligt omdømme. Efter branden blev alle kristne i Rom dømt, og deres henrettelser fik præg af en grotesk farce. De kunne vælge mellem at blive indsyet i skind af vilde dyr, og sønderbidt af hunde, eller de kunne blive korsfæstet, gjort til levende fakler og brugt som oplysning om aftenen.

Peter blev efter eget ønske korsfæstet med hovedet nedad i de kejserlige haver på Vatikanhøjen, senere blev han begravet på en eksisterende kirkegård. Man kunne se hans korsfæstelse afbildet på et relief, der pryder Filaretes 1400-tals-bronzedør til Peterskirken.

Ifølge den romersk-katolske kirke var Peter den første biskop af Rom, og derved den første pave. Det blev set at paven var Peters efterfølger, og nøglemagten blev overgivet til paven. Dermed blev paven bindeleddet mellem Gud og menneskene.

Dog er det historisk set ikke rigtigt, at Peter var den første af den romersk-katolske kirkes overhoveder.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.